En fodboldkamp i den Sydamerikanske Champions League gik fuldstændig amok forleden og endte i et stort slagsmål.
Fodbold kan af og til være svært at håndtere, når man taber. Men hvor vi her i Danmark tackler nederlag nogenlunde, så kan det se helt anderledes ud i Sydamerika.
Det viser nedenstående TV-klip med al tydelighed. Her ses spillere, trænere og en masse andre mennesker i en stor slåskamp for et par dage siden, umiddelbart efter en kamp mellem Fluminense fra Brasilien og Argentinos fra Argentina.
Slåskampen opstod, da Fluminense havde fået tilkendt et straffespark i overtiden, som ville sende dem videre til 1/8 finalerne i Copa Libertadores (deres svar på Champions League, red). Brasilianerne scorede på straffesparket, og så brød helvede løs på banen.
Slag, skub og spark blev delt ud til højre og venstre. Selvom politiet var til stede, gik der lang tid, før der kom ro på gemytterne igen.
Se herunder hvordan det gik til.








