Robben forsøgte at filme sig til et straffe, da Bayern mødte Bochum i den tyske pokalturnering
Bayern München spillede sig i går videre i den tyske pokalturnering, men storholdet kom dog i problemer på udebane mod et hårdt kæmpende Bochum -mandskab.
Bochum bragte sig i front efter 26 minutter på et mål af Giovanni Federico.
Inden de to klubber gik til halvleg opstod der en yderst pinlig situation. Arjen Robben forsøgte at filme sig til et straffe. Men hollænderen havde åbenbart ikke opdaget at hans oppasser ikke var fulgt efter ham, da han valgte at kaste sig.
Bayern formår at vende kampen og vinde 2-1 på et mål af netop Robben i sidste minut.
Efter kampen undskyldte Robben til tyske ZDF for hans middelmådige forsøg på at filme sig til straffe.
- Det er dumt, og det må jeg ikke gøre. Undskyld, sagde Robben.








