• Esbjergs Søren Rieks (th) spillede en stor kamp for Esbjerg Foto: Claus FiskerEsbjergs Søren Rieks (th) spillede en stor kamp for Esbjerg Foto: Claus Fisker

TV: Se Rieks trylle i Esbjerg-sejr

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Fredericia begyndte bedst, men endte med en øretæve mod effektive Esbjerg

I 45 minutter var Fredericia det klart bedste hold i den ellers svære udekamp mod topholdet Esbjerg i fredagens 1. divisionskamp. Men da de to hold gik til pause, var det med hjemmeholdet i front med 1-0.

Det skyldtes ikke mindst geniale detaljer af Søren Rieks, der omkring den halve time lavede lækre dribledetaljer i venstre side, inden han serverede bolden perfekt for fødderne af Mikkel vendelbo, der scorede sikkert.

Det kunne man så ærgre sig over i Fredericia-lejren i pausen. Men efter 90 minutter var der ikke noget at komme efter for østjyderne. For efter en effektiv anden halvleg af topholdet, stod der fortjent 4-1 på resultattavlen i Esbjerg-favør.

Læs også: TV: Tror Rieks han er til karatetime?

Mikkel Vendelbo (igen) og Martin Braithwaite fjernede enhver tvivl om, hvor de tre point skulle lande, med hver en scoring, inden Søren Rieks igen skabte topunderholdning med sin driblekunst.

På en lang bold i dybden rundede Rieks elegant den fremad-stormende Fredericia-keeper Jens Rinke, og efter et par fikse driblinger i højre side placerede den elegante Esbjerg-spiller bolden i det tomme mål til 4-1.

Læs også: Uenighed om 'karatesparket'

SE SØREN RIEKS TRYLLE HER

- Det er fantastisk at slutte efteråret af på hjemmebane på denne måde. Vi viser god moral i dag. Vi spiller måske ikke den bedste første halvleg, men i anden halvleg kører vi dem over, så sejren er fuldt fortjent, sagde Esbjergs Nicolai Høgh til TV2 Sport. 

- Vi havde problemer med at komme i gang, og Fredericia spillede bolden godt rundt. Men vi talte i pausen om, at vi skulle være tættere på dem og bedre i nærkampene. Det var Superligaklasse, vi viste i dag, mente han.

Læs også: Esbjerg vil redde fodbolden med folkeaktier

Fredericias Søren Pallesen har selv en fortid i Esbjerg. Så han græd med det ene øje og jublede lidt med det andet: 

- Skulle vi tabe en kamp, gør det ikke noget, det var til Esbjerg. Men ellers er jeg ikke så tilfreds. Vi har de samme tanker som mange andre hold, der besøger Esbjerg. Vi spiller meget godt med, men vi er bare ikke skarpe nok i felterne i forhold til dem. Vi har vel de samme chancer som dem i første halvleg. Men forskellen er, at de scorer og det gør vi ikke, konstaterede Pallesen, inden han begravede Fredericias opryknings-chancer i denne sæson. 

- Vi skal ikke bruge kræfter på at tænke på oprykning. Vi skal koncentrere os om at skrabe point sammen, så vi kan opnå vores mål om at komme i top fire, sagde Søren Pallesen til TV2 Sport. 

Med sejren konsoliderede vestjyderne deres førsteplads i 1. division og ligner mere og mere den ene af oprykkerne til Superligaen fra næstbedste række. Og med profiler som Søren Rieks skal Esbjerg fB være velkommen.

Martin Henriksen scorede i øvrigt Fredericias trøstmål.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225