Der var plads til overskud og smil, da en baneløber forstyrrede venskabskampen mellem Tyskland og Argentina
Tyskland måtte hjemme se sig besejret af Argentina med Lionel Messi på banen. Selve kampen blev forstyrret en del af målmand Ron-Robert Zieles røde kort efter 30 minutter, hvilket gjorde det noget nemmere for de argentinske spillere at tøjle tyskerne.
Argentina vandt 3-1 på mål af blandt andet Messi, der dog også formåede at brænde et straffespark undervejs.
Men den lille argentiner kom igen i fokus, da kampen med et minut tilbage blev afbrudt af en baneløber, der satte retning mod verdensstjernen. Umiddelbart en utryg situation, men argentineren bevarede roen, gav et håndtryk til baneløberen, der tydeligvis havde fået præcis det, han havde stilet efter.
Og det forsøgte han ikke at skjule på vej ud af banen, hvilket medførte smil hos både Messi, med- og modspillere samt de kontrollører, der førte den unge mand væk fra banen.
Se det finurlige klip:
tipsbladet.dk









