• Jerry Lucena og AGF er blevet enige om at forlænge samarbejdet, der nu løber til 2013. Foto: Henning BaggerJerry Lucena og AGF er blevet enige om at forlænge samarbejdet, der nu løber til 2013. Foto: Henning Bagger

Tre år mere til AGF-profil

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Jerry Lucena er godt tilfreds med tilværelsen i AGF. Så godt tilfreds, at han har bundet sig til klubben de kommende tre år

Mens fremtiden for flere af profilerne i AGF er langt fra sikker, kan den jyske klub glæde sig over, at Jerry Lucena har skrevet under på en ny aftale, der løber frem til sommeren 2013.

Jerry Lucena blev hentet til AGF i sommeren 2007 på en fri transfer fra Esbjerg, og indtil videre står den løbestærke midtbanespiller noteret for 88 kampe og tre scoringer i den hvide trøje. Et antal, der med stor sandsynlighed vil blive øget betragteligt i de kommende år, idet 29-årige Lucena i dag har forlænget sin aftale med tre år.

- Kontinuitet er ekstremt vigtig på et fodboldhold, og derfor glæder det mig, at vi også i de kommende år har Jerry i vores trup. Han har spillet en vigtig rolle i genrejsningen af vores hold, og han vil fortsat være en vigtig brik i de planer, vi har. I medierne og hos fansene får han måske ikke altid helt den kredit, han fortjener, men han nyder stor respekt internt i truppen - både hos holdkammeraterne og trænerne, og i min verden er han en af SAS Ligaens bedste på sin position, siger AGF's sportschef Brian Steen Nielsen.

Læs også: Tøfting: Jeg vil ikke træne AGF

Jerry Lucena ser frem til fortsat at være en del af den positive udvikling, AGF er inde i.

- Det har hele tiden været min førsteprioritet at fortsætte i AGF, og at det nu er faldet på plads, er kun dejligt. Jeg skiftede til AGF for at komme til at spille i en klub med masser af bevågenhed og mange tilskuere, og det er gået, som jeg havde håbet på, siger Lucena, der med tilgangen af Martin Jørgensen og Stephan Petersen har fået ekstra konkurrence på midtbanen.

Læs også: AGF-spillere: Kom tilbage, Tøffe

- Vi har en stærk trup, og især på midtbanen er der mange dygtige spillere om buddet, men konkurrencen er kun positiv. Det er med til at gøre mig skarpere, at jeg nu skal slås endnu mere for min plads, og i en klub som AGF skal der være stor konkurrence om pladserne, understreger Lucena.

Den 7. marts sparker AGF forårssæsonen i gang, og Lucena har store forventninger til forårets udfordringer i SAS Ligaen.

- Vi har et spændende hold og har efterhånden vænnet os til den måde, Erik gerne vil spille på. Som alle andre er jeg spændt på at se, hvad vi kan drive det til, og jeg håber, at vi kan kravle lidt op i tabellen, siger Jerry Lucena.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225