En dansker gemmer sig på Sport.co.uk’s liste over de hotteste VM-talenter, der kan stjæle overskrifterne fra de største stjerner under VM i Sydafrika.
10. Keisuke Honda (Japan)
Midtbanespiller, 23 år, CSKA Moskva
Ja, du vil formentlig nikke genkendende til navnet. Keisuke Honda bjergtog mange under denne sæsons udgave af Champions League, hvor han blandt andet brillerede med sine fremragende frispark.
Inden han kom til den russiske storklub CSKA Moskva bankede han mål ind for den hollandske klub VVV-Venlo, hvor han gennem to sæsoner scorede 24 mål i løbet af 68 kampe. Ikke dårligt for en midtbanespiller.
På landsholdet er det blevet til fire mål i 12 kampe, men mon ikke det scoringsgennemsnit bliver banket en smule op i løbet af VM? Forhåbentlig bare ikke mod Danmark.








