Real Madrid og Borussia Dortmund spillede 2-2 i en underholdende kamp.
Borussia Dortmund havde en 2-1-sejr at forsvare fra deres seneste møde med Real Madrid i Champions League, der bød på flere gigantiske Real Madrid-chancer og store målmandsdrop.
Borussia Dortmund, som inden mødet med Real Madrid lå ét point foran madrilenerne i gruppe D, viste stor selvtillid fra start og satte hjemmeholdet og ikke mindst keeper Iker Casillas på prøve med flere store chancer i første halvdel af første halvleg. Det resulterede efter 27 minutters spil i en 1-0-føring til Dortmund, da Marco Reus udlignede med en bold, som Casillas havde hånden på og nok burde have taget på en god dag.
Helt tabt var Real Madrid dog langt fra, som på et sikkert hovedstødsmål af Pepe, udlignede til 1-1 i det 33. minut. Før pausen viste begge hold tænder og havde hver deres store chancer på skift, som endte med en tæt duel mellem Borussia Dortmunds Mario Götze og Real Madrids Alvaro Abeloa, hvor sidstnævnte kom på måltavlen med omvendte fortegn.
Dortmund kunne derfor gå til pause med en føring, men to udskiftninger i pausen hos Real Madrid satte et anderledes præg på madrilenernes spil, der sprudlede i anden halvlegs begyndelse.
Anden halvleg bød på kæmpestore chancer særligt til Real Madrid, som i den grad var i kapløb mod tiden i takt med, at udsigterne til at spille ottendedelsfinaler blev længere og længere.
Kort før tid fik Real Madrid tilkendt hele to frispark lige uden for feltet, og i andet forsøg udlignede de med et minut tilbage af den ordinære spilletid. Mesut Özil sendte bolden ind til 2-2 og snød fuldstændig Dortmunds keeper, og de to hold må derfor nøjes med ét point hver.









