Jacob ’Taz’ Sørensen vender efter cirka fem år i norsk fodbold tilbage til Danmark, hvor han skal tørne ud for den nye fusionssatsning Vejle Boldklub Kolding.
Den hurtige kantspiller har i et stykke tid ønsket at vende hjem, og nu er han kun et lægetjek fra at skifte.
- Jeg er på vej hjem, og jeg skal til lægetjek i Vejle i morgen tidlig. Vi er enige om en toårig kontrakt, og klubberne er også enige. Det er kun lægetjekket, der mangler, og det satser jeg på er en formalitet. Jeg er skadesfri og håber at spille på søndag mod Brønshøj, siger 28-årige Taz til bold.dk.
- Jeg synes, projektet lød utrolig spændende. Jeg håber, jeg kan bidrage til, at det bliver oprykning i denne sæson. Det er et mål for mig.
Den tidligere AaB- og Sønderjyske-spiller troede faktisk ikke på, at han ville komme af sted i det her transfervindue, men pludselig gik det stærkt.
- Jeg fik først at vide, at det var gået i orden mellem klubberne i går (onsdag, red.) eftermiddags. Jeg havde mig indstillet på, at jeg skulle være her frem til årsskiftet, men pludselig blev klubberne enige. Nu er planen, at vi skal prøve at få mig spilleberettiget til kampen på søndag, lyder det over for bold.dk fra Jacob ’Taz’ Sørensen, som de seneste to år har været på kontrakt i Haugesund.
Inden da havde han godt tre sæsoner i Odd Grenland, men nu er han altså klar til at underskrive en toårig kontrakt i det jyske.









Go spiller som altid er farlig over kanterne.1 valg i FKH hvor han har været en af profilerne der fik FKH på en 6 plads som oprykker sidste år.
Tak for tiden i fkh taz en fornøjelse at se dig knokle på banen..