•   Foto: Lars Rasborg  Foto: Lars Rasborg

Super Schwartz sænkede Esbjerg

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Med to scoringer var Ronnie Schwartz manden bag Randers' 2-1-sejr over Esbjerg.

Ronnie Schwartz gav Randers en fremragende afslutning på efterårssæsonen, da han med to mål var manden bag holdets 2-1 sejr over Esbjerg. Sejren betyder, at Randers er nummer fem - á point med OB og to foran AGF. De to hold har dog spillet en kamp færre. Esbjerg er fortsat nummer nu med 19 point, men kan ryge under stregen, hvis FC Midtjylland får point, og Silkeborg vinder i de to holds sidste kamp.

Både Randers og Esbjerg forsøgte at spille pæn fodbold, men betingelserne var dårlige til det flotte og polerede fodboldspil, for banen i Randers var hullet og frossen. Det lykkedes dog flere gange at omsætte det pæne spil til chancer, indledningsvis ved chancer til Adama Tamboura og Ronnie Schwartz fra Randers. De førte dog ikke til mål.

Det var derfor ironisk nok et fremragende angreb med mange stationer, der førte til kampens første scoring. Esbjerg spillede bolden flot rundt, og en aflevering fra Youssef Toutouh mod Peter Ankersen blev rettet af, så den lå perfekt for højrebacken. Han tog et fint træk ind i feltet, afsluttede og sparkede selv den retur, som David Ousted gav, i nettet. 1-0 til gæsterne efter 12 minutter foran 2.309 tilskuere. Målmand David Ousted så bestemt ikke godt ud i situationen, for det noget forkølede skud sad lige på målmanden, der aldrig burde have givet en retur.

1-1 i stedet for 0-2
I det 19. minut burde det have stået 2-0 til Esbjerg, der efter målet overlod spillet til Randers. Så da Jonas Kamper mistede bolden på kanten, kørte Esbjerg en hurtig kontra, der førte til en tre mod en-situation. Gæsterne fik dog ikke udnyttet muligheden, der faldt til målscorer Peter Ankersen. Han sparkede nemlig forbi mål.

Og så blev der i stedet scoret i den anden ende to minutter senere, da Ronnie Schwartz modtog en bold et stykke uden for feltet og med ryggen mod mål. Angriberen tørrede Jerry Lucena i sin vending og smækkede bolden ind bag en sagesløs Lukas Hradecky. Et flot mål til 1-1.

Esbjerg fik muligheden for at komme i front 27 minutter inde i første halvleg, da Jesper Lange tog sig en slalomtur gennem Randers' forsvar. Den dårlige bane så også ud til at være glat, for Randers-spillerne blev sat af på stribe. Målmand David Ousted lavede dog en fin fodparade og rettede lidt op på sin dårlige aktion ved 1-0-målet. Minuttet senere fik Lange en ny chance, som han sparkede over mål.

Det blev også første halvlegs sidste store mulighed, og de to hold gik til pause med stillingen 1-1.

Niveauet faldt

Efter pausen fortsatte stilen med mange dueller og mindre godt spil. Begge hold havde svært ved at spille sig forbi det andet holds presspil, så det blev en lidt rodet gang fodbold.

2. halvlegs første tilbud kom efter 62 minutters spil, da Chris Sørensen slog et frispark i højre side ind foran Esbjerg-målet. Indskiftede Pierre Boya kom først på bolden, men headede over mål. Chancen var meget symptomatisk for kampen, der efter pausen udviklede sig til en chancefattig kamp.

Super Schwartz

Bedst som det så ud til, at begge hold ville være tilfreds med et point, tog Ronnie Schwartz affære. Et indlæg fra venstre blev rørt af Pierre Boya, faldt ned til Ronnie Schwartz, der flugtede bolden ind bag Lukas Hradecky. Et fremragende mål af den tidligere AaBer og 2-1 til hjemmeholdet.

Esbjerg forsøgte at skabe chancer til sidst, men Randers stod solidt i det defensive, og så løb Randers med alle tre point i en kamp, hvor begge hold vel nok fortjente point, men hvor Ronnie Schwartz med et par flotte detaljer afgjorde kampen til Randers' fordel.

tipsbladet.dk

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 

Superligaen klubber

 
BTshop
Events
ViRocker.dk

ViRocker.dk

Så er der igen fest i Brøndby, når ViRocker.dk er tilbage med et program, der lover fest og gang i den Pinsedag 19. maj 2013 kl. 11-01. Oplev bl.a. D-A-D, Suspekt, Burhan G, Turboweekend og mange flere.

Kr. 145

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299