• Sunday Mba (19) fejrer at have scoret, hvad der viste sig at blive kampens afgørende mål, da Nigeria vandt over Burkina Faso i finalen i Africa Cup of Nations. Foto: MIKE HUTCHINGSSunday Mba (19) fejrer at have scoret, hvad der viste sig at blive kampens afgørende mål, da Nigeria vandt over Burkina Faso i finalen i Africa Cup of Nations. Foto: MIKE HUTCHINGS

Sundays søndags-skud gav Nigeria guld

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

På et mål af spilleren med det passende navn, Sunday Mba, vandt Nigeria finalen i Africa Cup of Nations.

Super-ørnene flyver højt over Afrika igen.

Efter 19 års fravær er titlen som det bedste fodboldlandshold i Afrika tilbage i kontinentets folkerigeste stat, Nigeria.

I 1994 hed spillerne bl.a. Amunike, Yekini og Uche Okechukwu. Nu er det bl.a. Victor Moses og John Obi Mikel fra Chelsea, der udgør de afrikanske mestre. Men der er også en del spillere, som ikke er så kendte i Europa. Endnu da.

En af dem er Sunday Mba - en 24-årig midtbanespiller, som - hans fornavn taget i betragtning - meget passende scorede det afgørende mål i søndagens finale mod Burkina Faso.

Målet faldt fem minutter før pausen, og det kom efter et skudforsøg fra Victor Moses, som Burkina Fasos forsvar fik afværget. Bolden endte hos Sunday Mba, som med den ene fod løftede bolden over en modspiller, inden han helflugtede bolden forbi Burkina Fasos målmand, Diaouda Diakité, som til dagligt vogter buret i belgiske Lierse.

Sunday Mba spiller derimod for Warri Wolves hjemme i Nigeria, men det bliver han nok ikke ved med efter denne slutrunde.

Selve finalekampen var sandt at sige ikke specielt velspillet. Dertil var der for mange fejl af begge hold, og det hjalp heller ikke, at banen i sydafrikanske Johannesburg var i dårlig stand. Den var for nylig blevet brugt til koncert med amerikanske Red Hot Chili Peppers.

Der var dog enkelte chancer i anden halvleg, og den bedste mulighed for udligning havde den indskiftede Wilfried Sanou, men i fri position måtte han se Nigerias målmand, Vincent Enyeama, sende skudforsøget til hjørnespark med en fin redning.

Det var tredje gang, Nigeria vandt Africa Cup of Nations. Ud over 1994 har Super-ørnene også vundet i 1980. I det nye årtusinde er det endvidere blevet til fire bronzemedaljer.

Omvendt var det første gang, Burkina Faso nåede så langt som til finalen - ja, holdet havde ikke en gang været i kvartfinalen førend i år.

Mali fik bronze efter sejr over Ghana på 3-1 lørdag.

 

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 

Superligaen klubber

 
BTshop
Events
ViRocker.dk

ViRocker.dk

Så er der igen fest i Brøndby, når ViRocker.dk er tilbage med et program, der lover fest og gang i den Pinsedag 19. maj 2013 kl. 11-01. Oplev bl.a. D-A-D, Suspekt, Burhan G, Turboweekend og mange flere.

Kr. 145

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299