• Ståle Solbakken styrer sine tyske tropper fra sidelinjen. Arkivfoto Foto: PATRIK STOLLARZ

    Ståle Solbakken styrer sine tyske tropper fra sidelinjen. Arkivfoto

    Foto: PATRIK STOLLARZ

Ståle og Köln viste vejen for FCK

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Ståle Solbakkens tyske tropper fra FC Köln slog på hjemmebane søndag Hannover 96 med 2-0. Begge mål blev scoret af den tyske landsholdsangriber Lukas Podolski.

Efter at have scoret målet til 2-0 stormede angriberen ud til sin norske træner på sidelinjen for at omfavne ham i en sand jubelrus.

Ståle Solbakken er dog ikke i tvivl om hvem af de to, der var mest glad for målet. 

- Jeg tror, det er mig. Han risikerer jo ikke at blive fyret, siger træneren grinende til den norske Avis VG.

Læs også: FCK rustet til både Europa og DM-guld

Men med sejren behøver Ståle Solbakken næppe frygte for fyresedlen længere. FC Köln ligger på 10. pladsen i 1. Bundesligaen med 13 point. Holdet har fire point op til andenpladsen og seks point til nedrykningspladserne.

Netop Hannover 96 skal Ståle Solbakkens tidligere klub, FC København, møde på torsdag i Tyskland i Europa League.

Læs også: Ståles optur fortsætter

Hannover 96 har fået en god start i 1. Bundesligaen, men holdet kunne ikke stille noget op imod Ståle Solbakkens mandskab og tabte derfor for anden gang i denne sæson.

Så mon ikke den norske træner er klar til at give sin tidligere klub et par gode råd, hvis Ronald Nilsson ringer til ham.

I gruppe B i Europa League har de danske mestre hentet tre point efter to runder, mens den tyske modstander fra Hannover 96 har et enkelt mere. Tyskerne topper derfor gruppen sammen med Standard Liege fra Belgien, som også har fire point.

Læs også: Olsen: Hatten af for Solbakken

Kampen mellem Hannover 96 og FC København spilles på torsdag klokken 21.05

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt