Ståle Solbakken var presset inden dagens kamp mod Kaiserslautern.
Efter to store nederlag på stribe var rygterne om en mulig fyring allerede begyndt at svirre, og den norske Köln-træner måtte notere en ny skuffelse.
Han fik da heller ikke på nogen måde den start på kampen, han kunne ønske sig.
Uret havde kun rundet et kvarter, da hans forsvar igen var i gavehumør, og det udnyttede Ivo Ilicevic til at sparke udeholdet på sejrskurs.
Få minutter senere kunne Ståle dog trække vejret en smule roligere igen. Efter et godt angreb endte bolden i Kaiserslauterns felt for fødderne af Mate Jajalo, der flot bankede bolden ind ved fjerneste stolpe. Faktisk var det danske Leon Jessen, der ikke nåede frem til Jajalo i situationen.
Spillet bar præg af, at det var to hold, som var presset af dårlige sæsonstarter, og 2. halvleg bød heller ikke på stor underholdning.
Kaiserslautern var dog holdet, som præsterede bedst og kom frem til et par gode tilbud, men ligesom Köln-spillerne er de heller ikke fyldt op med selvtillid, hvilket afslutningerne beviste.
Derfor var det også helt i orden, at kampen endte uden en vinder, og selvom det betød det første point til Ståle og Köln, så er en hjemmekamp mod Kaiserslautern en af de kampe, der skal vindes, hvis man ikke vil spille om nedrykning.
Resultatet betyder, Köln fortsat ligger sidst i Bundesligaen med ét point for tre kampe og en målscore på 2-9, og sædet under den tidligere FCK-træner er stadig godt varmt.









Hvorfor er så mange så interesseret i, hvordan det går en tilfældig (ligegyldig?) nordmand i tysk fodbold?
Hvorfor læser og kommenterer du artikler der åbenbart ikke interesserer dig ?
Ståle er den bedste træner der nogen sinder har været i Dansk fodbold, selvfølgelig er der interesse for hvordan det går ham.
Kender du Ebbe Skovdahl????
Hvem er Ebbe Skovdahl??
Er det en mand som Ståle Solbakken som har ført sit hold til en 1/8-finale i CL, nej vel?
Köln var klart det bedste hold af to ringe hold må man så sige, men hvis Ståle kan få styr på fejlafleveringer og få lidt mere tempo i de bagerste kæder, og en frisk Podolski igen, så vil de tage mange sejre...
Godt kæmpet hele kampen igennem af ståldrengene....
"Kaiserslautern var dog holdet, som præsterede bedst og kom frem til et par gode tilbud"- what?? Hvilken kamp så du? Den jeg så var medrivende og havde Köln som dominerende kraft med 7-8 pænt store chancer, med 2-3 af dem i direktør-kategorien. Sort uheld og nogle lidt skidte afslutninger gjorde at Köln ikke vandt med et par mål. Feberramte Podolski havde været god at have haft med.