FC Københavns modstander i playoff-runden om en plads Champions League er hadet af danskernes norske cheftræner
Ståle Solbakken får svært ved at lade som om, at tirsdag aftens kvalifikationskamp mod Rosenborg er en kamp som alle andre.
Modstanderen er nemlig noget helt særligt. Lillestrøm-opdragede Solbakken har aldrig haft ret meget til overs for den Trondheim-baserede mesterklub, hvilket sportsdirektør Erik Hoftun fortæller:
- Vi kender ham jo rigtig godt, også fra hans år i Lillestrøm, så han har altid hadet Rosenborg, smiler Hoftun, da sporten.dk spørger til, hvordan det er at have besøg af sin landsmand og Norges kommende landstræner.
- Han har aldrig lagt skjul på, at han ikke bryder sig om Rosenborg. Det var tilbage fra den tid, hvor Rosenborg var vældig suveræne, siger Hoftun om Lillestrøm-spilleres generelle foragt for den mest succesrige norske klub nogensinde.
Men trods Ståle Solbakkens udtalte had til Rosenborg, så afholder det ikke Erik Hoftun fra at være anderledes kærlig i sin karakteristik af Solbakken.
- Der er ingen, der kan være i tvivl om Ståles kvaliteter. Alle ved, at han er en meget, meget dygtig træner, siger Hoftun.
FC København møder Rosenborg i Trondheim tirsdag aften kl. 20.45.









