Ståle Solbakken tager gerne skylden for Wolverhamptons dårlige resultater på udebane.
Ståle Solbakken er efter en strålende start på trænergerning i Wolverhampton i den grad kommet ned på jorden igen. Premier League-nedrykkerne indtager en beskeden 16. plads i den næstbedste engelske række, og især udebanekampene har efterladt meget at ønske. Det mener Ståle er hans egen skyld.
- Jeg bliver nødt til at se mig selv i spejlet og sige, at i nogle udekampe skal jeg måske ikke tænke så meget i rytme og kontinuitet, men mere i at den ene eller den anden kamp har brug for et mere fysisk stærkt hold, eller et mere defensivt hold, eller et mere kontrastærkt hold, lyder analysen fra Solbakken til Birmingham Mail
Wolverhampton lå stærkt til på en 3. plads, men fire udebanenederlag i streg så dem styrtdykke i tabellen, og Solbakken føler sig naiv i sin prioritering af et mere offensivt mandskab, frem for at tænke kynisk i de svære udekampe.
- (...) jeg ikke ville bryde rytmen, for vi havde haft en rigtig god stime, og det ville jeg have skulle fortsætte. Det betaler vi prisen for nu.









