Valencia – Valladolid 2-0
Valencia afgjorde kampen mod Valladolid i løbet af den første halve time, hvor hjemmeholdet med Ever Banega i spidsen bragte sig foran med 2-0. Efter syv minutters spil hamrede den argentinske midtbanespiller et langskud ind bag en chanceløs Justo Villar i Valladolid-målet. Tyve minutter senere var Banega igen på spil. Denne gang fandt han David Villa med et præcist indlæg, og Valencia-topscoreren kastede sig frem og headede kampens sidste scoring i kassen. Valencia sad på kampen og kunne derfor sætte tre fortjente point ind på kontoen.
Barcelona – Getafe 2-1
Getafe havde overraskede meget boldbesiddelse, hvilket måske skyldes, at Pique blev udvist allerede efter 25 minutters spil, da Getafe var på besøg på Camp Nou. Lionel Messi var dog i hopla, så det rakte alligevel ikke til point. Verdens bedste fodboldspiller skulle kun bruge syv minutter, før han bragte Barca foran. Yaya Toure lagde bolden til rette for Messi efter et hjørnespark, og fra kanten af feltet udplacerede han elegant Getafes målmand, Jordi Codina. Getafe var på hælene i denne periode af kampen, men da Pique blev udvist for en grov tackling på Rafa Lopez kom udeholdet ind i kampen. Midtvejs i anden halvleg slog enmandshæren Messi så til igen. Messi modtog bolden midt på banen og satte i løb mod Getafe-målet, før han spillede Xavi helt blank, så den spanske landsholdsspiller let kunne bringe hjemmeholdet på 2-0. I kampens overtid fik Getafe pyntet på resultatet, da Rafael Marquez begik et klodset straffespark og modtog Barcelonas andet røde kort. Roberto Soldado var stensikker på straffesparket og satte sit 11. sæsonmål i kassen.
Real Madrid – Espanyol 3-0
Real Madrid var for anden weekend i træk uden karentæneramte Cristiano Ronaldo, men det gik fint uden portugiseren i hjemmekampen mod Espanyol. Hjemmeholdet sad totalt på begivenhederne, og der skulle kun gå fem minutter før det gav bonus. Esteban Granero, der spiller i Ronaldos fravær, sparkede et frispark ind i panden på Sergio Ramos, som flot headede bolden i kassen. Carlos Kameni i Espanyols mål havde nok at se til i kampen, og efter en halv time diskede han op med en flot redning på Rauls afslutning, men desværre for Kameni var Kaka over riposten og bragte Real på 2-0. I anden halvleg kom Real Madrids topscorer, Gonzalo Higuain, på banen, og i kampens sidste minut cementerede han sejren. Argentineren tæmmede flot bolden, før han rundede Kameni, og sendte bolden i det tomme net.
Athletic Bilbao – Xeres 3-2
Hjemmeholdet chok-startede mod Xeres, og bragte sig foran efter 100 sekunders spil.17-årige Iker Muniain headede ved bagerste stolpe sit 3. sæsonmål i nettet. Xeres kom sig dog hurtigt og kom med to scoringer foran inden pausen. Først bragte Vicente Moreno balance i regnskabet med en fantastisk helflugter fra kanten af feltet. Og fem minutter før pausen blev Mario Bermejo spillet fri, hvilket resulterede i det overraskende føringsmål. I anden halvleg gik det dog alligevel galt for bundproppen. Tyve minutter før tid viste Fernando Llorente stor styrke i luften, da han headede Susaetas indlæg i en bue over Renan i Xeres-målet og i kassen. Fem minutter før tid var den store baskiske angriber igen på pletten og afgjorde kampen til hjemmeholdets fordel.
Mallorca – Villarreal 1-0
Mallorca fik den 10. hjemmesejr af ti mulige, da det lidt heldigt blev til en 1-0 sejr over Villarreal. Kampens enlige scoring faldt ti minutter før tid, hvor Jose Nunes kom højst i duellen med Diego Godin efter et frispark og headede bolden forbi Villarreals målmand, Diego Lopez.
Osasuna – Tenerife 1-0
Osasuna fik fjerde liga-sejr i træk, da Tenerife var på besøg på Reyno de Navarra. Oprykkerne fra Tenerife sad på det meste af spiller, men tre minutter efter pausen slog Carlos Aranda til for hjemmeholdet. Javier Comunas fandt Aranda i feltet, og angriberen brugte højrebenet til at bringe holdet fra Pamplona foran. Mere blev der ikke scoret, og dermed kravler Osasuna op på niendepladsen i La Liga, mens Tenerife bliver under nedrykningsstregen.
Zaragoza – Sevilla 2-1
Der var masser af drama, da Zaragoza hentede en tiltrængt sejr over Sevilla. Kampen bød på tre mål. Der alle blev scoret i første halvleg. Hjemmeholdet kom foran efter en halv time, da venstrebacken Matteo Contini resolut sparkede bolden i mål efter et hjørnespark. Få minutter senere udlignede Sevilla. Frederic Kanoute kunne let sende en returbold i mål. Glæden varede kort for Sevilla, eftersom Kanoutes angrebsmakker Alvaro Negredo godt fem minutter senere var uheldig og passerede sin egen målmand efter et frispark. I kampens sidste 10 minutter kom der hele tre udvisninger. Negredo fuldendte en dårlig aften ved at modtage et direkte rødt kort. Samme skæbne overgik holdkammeraten Marius Stankevicius, mens Zaragozas Perez Adrian Colunga skulle bruge to gule kort, før han blev sendt i bad. Kampen bød i øvrigt på yderliggere seks gule kort, hvoraf fem gik til hjemmeholdet.
Almeria – Sporting Gijon 3-1
Almeria fik en dårlig strart på kampen, da Gijon var på besøg. Efter 12 minutters spil tog forsvareren Jose Chico hånden til hjælp for at forhindre en scoring, hvilket blev takseret til straffespark og direkte rødt. Gonzalo Castro bragte Gijon foran på straffesparket. Almeria viste stor moral og udlignede et par minutter senere. Albert Crusat modtog en lang bold, som han flot pillede ned og sendte i kassen. To minutter før pausen stod Gijons målmand, Juan Pablo, som forstenet, så Cismas ufarlige frisparksbold fik lov til at passere i mål. 10 minutter før tid modtog David Barral sit andet gule kort, så begge hold blev reduceret til 10 mand, og i samme minut afgjorde Guilherme kampen, da han fra en spids vinkel sendte bolden forbi Juan Pablo.
Malaga – Deportivo La Coruna 0-0
Malaga med Patrick Mtiliga på banen i hele kampen kan bestemt ikke være tilfredse med det ene point, de fik ud af hjemmekampen mod Deportivo La Coruna. I det 38. minut fik Deportivos Pablo Alvares sit andet gule kort, og Malaga sad på spillet. På trods af hele tyve afslutninger, hvoraf en ramte stolpen, lykkedes det dog ikke for Malaga at passere Daniel Aranzubia i udeholdets mål. Malaga ligger med den uafgjorte kamp på en 16. plads tre point over nedrykningsstregen.
Racing Santander – Atletico Madrid 1-1
Altid farlige Diego Forlan sendte Atletico i front, da han blev sendt i dybden af Simao. I første omgang sparkede Forlan på stolpen, men han var selv over riposten og sendte den i nettet. Føringen holdt til ti minutter før pausen, hvor Santanders defensive midtbanemand Gonzalo Colsa pludselig stod alene i feltet. Bolden havede noget tilfældigt hos Colsa, men afslutningen var der intet tilfældigt over. Den hårdtarbejdende midtbanespiller sparkede bolden i mål uden chance for Atleticos 19-årge målmand David de Gea. Der blev ikke scoret mere i den rodede kamp, som var præget af mange spilstop.
Se stillingen i La Primera Division hér




































FCK
OB
EFB
SIF
AaB
BIF
AGF
SØN
FCN
FCM
RFC
HBK














Tilføj kommentar