La Liga vurderes at være stærkere end både Premier League, Serie A og Bundesligaen.
Den spanske La Liga er verdens bedste fodboldliga.
Det fastslår sammenslutningen af internationale fodboldstatistiskere, IFFHS, i sin nye opgørelse.
Ikke overraskende har de placeret den engelske, Premier League, på andenpladsen. Til gengæld vil det uden tvivl blive diskuteret, hvorvidt den brasilianske, Série A, er bedre end den portugisiske, der er placeret som henholdsvis nummer tre og fire.
Yndere af den danske Superliga må skuffende se dansk fodbolds bedste række placeret som nummer 29 – lige efter den cypriotiske liga.
Superligaen vurderes dog at være den bedste i Norden, hvor Allsvenskan er nummer 35 og Tippeligaen nummer 50. På listen, der tæller 122 fodboldligaer, ligger Haiti sidst.
Top 10 ser således ud:
1. Spanien
2. England
3. Brasilien
4. Portugal
5. Frankrike
6. Tyskland
7. Italien
8. Argentina
9. Holland
10. Chile
Se hele listen ved at klikke på dette link








