Thomas Sørensen pådrog sig kun en mindre hjernerystelse mod Everton. Han er klar til kamp senere på ugen.
Thomas Sørensen slap tilsyneladende med skrækken, da han på dramatisk vis måtte bæres fra banen efter at have fået ilt i søndagens Premier League-sejr over Everton.
Stoke-målmanden slap med en mindre hjernerystelse, og han forventer at være frisk nok til igen at stå på mål, når Stoke på søndag tager imod Tottenham.
- Har det godt her til morgen og kun en lille hovedpine. Burde være frisk nok til at spille senere på ugen, skriver Thomas Sørensen på sin Twitter-profil.
Stokes manager, Tony Pulis, melder ligeledes, at Thomas Sørensen, som for nylig har generobret pladsen som førstemålmand i Stoke, har det ganske udmærket.
- Det er en mild hjernerystelse. 20-25 minutter efter kampen var han okay, siger Tony Pulis ifølge Sky Sports til The Sentinel.
- Han fik sin energidrik sammen med resten af spillerne, så han har det fint. De havde givet ham lugtesalt for nogle år siden, siger Stoke-manageren.
Thomas Sørensen har i de seneste kampe i Premier League fået chancen fra start på bekostning af Asmir Begovic i Stoke-målet.
Den danske landsholdskeeper startede sæsonen på bænken, men dårlige præstationer fra Begovic og en utilfredsstillende pointhøst har givet Sørensen chancen.
/ritzau/









Tæt på straffe :-)
Sørensen får bolden men også manden!
Atter en gang spiller Thomas videre selv om han er skadet - kostede mål i en landskamp!