• Foto: Henning Bagger Foto: Henning Bagger

Sløj økonomi straffet på transfermarkedet

 

Print | Send | Del

 

Links

AaB og Brøndby, der netop har afleveret dårlige halvårsregnskaber, står som nogle af de store tabere i sommerens transfervindue, mener fodboldeksperter.

Det netop afsluttede transfervindue tegnede et billede af, at kassemestrene har et stort ord at skulle have sagt i dansk fodbold. Sådan lyder vurderingen fra TV2 Sports fodboldekspert Jesper Thygesen.

- Regnskabsafdelingerne har stor magt rundt omkring, og jeg har respekt for, at man ikke bruger flere penge, end man har, siger Jesper Thygesen og peger på AaB som eksempel på en klub, hvor der ikke ser ud til at have været noget som helst at handle for.

AaB er netop kommet ud med et skidt halvårsregnskab, det samme har været tilfældet i Brøndby. Og begge steder har resultatet af transfervinduet været, at man ikke har formået at forstærke truppen.

- Når man hører om Brøndbys regnskab, så er det jo logisk nok. I bedste fald, så er Brøndbys situation efter transfervinduet status quo, siger Jesper Thygesen, der bakkes op Morten Bisgaard, ekspertkommentator på Canal 9.

- Jeg er ikke tilhænger af, at man bare skal købe for at købe. Men når det er sagt, så synes jeg, at Brøndby mangler en bedre angriber, hvis vi skal se dem som guldaspirant, siger Morten Bisgaard, der ligeledes peger på AaB som en anden taber i transferspillet.

- De forsøgte at gøre noget på sidstedagen med et par angribere, som blev lejet, og forsøget var også på sin plads. Men det ændrer ikke ved, at der gik lidt panik i den. Og samtidig lejer de Anders Due ud til FC Nordsjælland, og der må jeg sige, at jeg ikke helt forstår, at de ikke kan bruge ham, lyder det fra Morten Bisgaard.

/ritzau/

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.