• Nicklas Bendtner Foto: STRINGER/ITALYNicklas Bendtner Foto: STRINGER/ITALY

Skadet Bendtner ude mod Tjekkiet

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Nicklas Bendtner har holdt sygesengen en uge efter vellykket lyskeoperation. Det ligger dog fast, at han misser kampen mod Tjekkiet

Hvad vil du have først - de gode eller de dårlige nyheder? Godt, vi begynder med de gode. Nicklas Bendtners operation i lysken gik godt.

Det er konklusionen her en uge efter selve indgrebet, hvor hævelse og andre følgevirkninger har fortaget sig.

- Nicklas’ operation var en succes, siger hans agent Tom Brookes til sporten.dk.

Den dårlige nyhed er så, at skaden og operationen med 99 procent sikkerhed holder Nicklas Bendtner ude af Danmarks knusende vigtige VM-kvalifikationskamp mod Tjekkiet i Prag 22. marts, selv om det tyder på, at angriberen kan blive klar hurtigere end først antaget.

Der var spået, at han kunne være ude i mere end tre måneder, men den risiko toner hans agent ned. Alligevel ligner det, at skæbnekampen i Prag kommer for tidligt for landsholdets førstevalg til positionen helt fremme.

- Som det ser ud lige nu, vil der gå 10 til 12 uger fra nu af, før han er klar til at spille igen og være helt fit, siger Tom Brookes.

Nicklas Bendtner har, siden han pådrog sig en skade i en pokalkamp mod Cagliari, været i hænderne på flere specialister og altså en tur under kniven for en uges tid siden.

Det fik Bendtner til at gribe telefonen lillejuleaften og erklære følgende på det sociale medie Twitter:

- Det er første gang, jeg har tilbragt syv dage i sengen uden at stå op.

Og det behager ikke landsholdsangriberen at ligge på langs, forklarer hans agent.

- Han tæller dagene, til han kan komme tilbage på banen og hjælpe Juventus og hans holdkammerater med at sikre, at Juventus får en succesfuld sæson.

Nicklas Bendtner er i denne sæson udlejet fra Arsenal til Juventus, men han har endnu ikke scoret for den gamle dame, og mere bænk end bane har gjort hans ophold i Torino-klubben til en blandede gang bolsjer.

Men til trods for sejlivede spekulationer i primært italiensk og engelsk presse om, at den italienske storklub ønsker at skille sig af med danskeren, så fremhæver Tom Brookes italienernes attitude i Nicklas Bendtners svære tid som på lazarettet.

- Som man kan forvente af en klub af den størrelse, så har der ikke været andet end støtte og professionel optræden fra Juventus’ side. Der kan man ikke sætte en finger på noget. Hvad angår kritikken. Den vil jeg overlade til dem, der bare ønsker at lave overskrifter for overskrifternes skyld, forklarer han.

Nicklas Bendtner blev skadet mod Cagliari lige før pausen efter at have spillet en fornuftig første halvleg i pokalopgøret.

Danskeren havde netop sendt den lynhurtige angrebskollega Sebastion Giovinco af sted i dybden, da han faldt om og omgående signalerede ud til trænerbænken, at en udskiftning var nødvendig.

Nu tyder det på, at han ikke kommer i aktion igen for hverken landshold eller klubhold før ud på foråret.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 

Superligaen klubber

 
BTshop
Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Event
Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Oplev årets største boksekamp direkte fra O2 i London på Danmarks to største biograflærreder. Alle der køber billet til Kessler-kampen kan se Champions League-finalen gratis kl. 20.45 inden boksekampen. Prisen er desuden inkl. en kold Carlsberg. Du sparer minimum 100 kr.

Kr. 245

Rejser
Cykelrejse

Cykelrejse med Dennis Ritter

Vær med når vi til efteråret cykler Catalonien rundt - i alt 592 km - i Dennis Ritters gode selskab. V i bor på det 4* Spa Hotel Estival Park og har de fleste måltider inkluderet.

Kr. 6.995

Events
Forpremiere på Cirkus Summarum

Forpremiere på Cirkus Summarum

Cirkus Summarum er tilbage! Bruno, Bamse, Rosa fra Rouladegade, Hr. Skæg og alle de andre elskede figurer fra Landet Ramasjang er i topform og er gået i træningslokalet for at skabe årets oplevelse.

Fra kr. 100