• Simon Poulsen, der her ses under sommerens EM: - Jeg er rigtig glad for at være her i Italien, og jeg er kommet til en god klub, hvor alt fungerer. Men spilletid er det absolut vigtigste, for at jeg kan udvikle mig bedst muligt. Foto: PATRIK STOLLARZ (arkivfoto)Simon Poulsen, der her ses under sommerens EM: - Jeg er rigtig glad for at være her i Italien, og jeg er kommet til en god klub, hvor alt fungerer. Men spilletid er det absolut vigtigste, for at jeg kan udvikle mig bedst muligt. Foto: PATRIK STOLLARZ (arkivfoto)

Simon P: Træt af reserve-tjans

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Selv om Simon Poulsen ikke har fortrudt skiftet til Serie A, skal der mere spilletid til i Sampdoria, hvis han igen skal være aktuel til landsholdet, erkender han.

De kommende tre uger bliver afgørende for resten af Simon Poulsens sæson.

Hidtil har han kun fået spilletid i tre kampe siden skiftet til den italienske Serie A-klub Sampdoria i sommer, og det er langtfra optimalt for landsholdsspilleren.

Kort før jul fyrede Genova-klubben Ciro Ferrara på cheftrænerposten og hyrede i stedet Delio Rossi. Han indledte 2013 med en sensationel udebanesejr over Juventus i weekenden, men for Simon Poulsen blev det atter til 90 minutter på bænken.

Hvis ikke udsigten til spilletid bliver bedre under den nye træner, er Simon Poulsen åben for eventuelt et lejemål i resten af sæsonen, inden transfervinduet lukker.

- Det er jo lidt blandede følelser, jeg sidder med. For jeg er rigtig glad for at være her i Italien, og jeg er kommet til en god klub, hvor alt fungerer. Men spilletid er det absolut vigtigste, for at jeg kan udvikle mig bedst muligt. Jeg er her for at spille, og hvis ikke jeg kommer tættere på holdet, er jeg sådan set åben for alle muligheder, fortæller han.

Venstrebacken er dog forholdsvis optimistisk omkring bedring af situationen i Sampdoria efter ansættelsen af Delio Rossi.

- Med vores nye træner er vi skiftet til en 3-5-2, hvor der mere er brug for kanter, der kan noget både defensivt og offensivt. Jeg håber, at jeg får chancen meget snart for at vise mig frem, for det er klart, at det ikke er holdbart at blive på bænken resten af sæsonen, fastslår han.

Poulsen valgte netop Sampdoria som oprykker til Serie A på grund af de gode muligheder for spilletid, mens han afviste tilbud fra klubber som Deportivo La Coruña, Lyon og Aston Villa. Andre storklubber var også inde i billedet, så det helt store spørgsmål er, om den offensive venstreback fortryder valget?

- Jeg fortryder ikke et sekund, at jeg tog hertil. Jeg synes selv, at det var et fornuftigt valg, for jeg prioriterede mulighederne for spilletid og min udvikling højere end andre ting. Og selv om jeg ikke har spillet så meget, har jeg stadig lært helt vildt meget. Jeg er allerede blevet en markant bedre spiller rent defensivt, forklarer Poulsen, der efter en succesfuld EM-slutrunde - på nær det mislykkede forsøg på at blokere Silvestre Varelas skud ved 3-2-målet i kampen mod Portugal - skiftede på fri transfer fra hollandske AZ Alkmaar til Sampdoria.

Springet fra hollandsk fodbold til Serie A har dog været noget af en omvæltning, erkender Simon Poulsen.

- Serie A er noget helt anderledes end mange andre ligaer. Mens vi i Holland gik efter at score flere mål end modstanderne, handler det i højere grad her om at forhindre modstanderne i at score. Alt er meget taktisk og skemalagt. Omvendt har jeg også allerede forbedret mig taktisk og defensivt, hvilket var en af årsagerne til, at jeg skiftede til italiensk fodbold, lyder den 28-årige Sampdoria-spillers egen forklaring:

- Det er sværere at handle impulsivt og pr. instinkt i italiensk fodbold. Man skal helst følge nogle skabeloner, hvis en spiller gør sådan og sådan. Det tager tid at lære, men det gør mig kun til en mere komplet fodboldspiller. Jeg har jo stadig meget at lære defensivt på min position efter så mange år som kantspiller, tilføjer Simon Poulsen, der først blev rykket ned som back i 2009 af AZ Alkmaars daværende træner, Louis van Gaal.

Livet uden for banen kan Simon Poulsen på ingen måde klage over.

- Jeg lærer italiensk og synes, det går fremad. Sproget er en vigtig faktor her, fordi ikke mange kan engelsk. Jeg er vild med at bo her og har fået en rigtig lækker lejlighed, og jeg kan rigtig godt lide den lidt latinske kultur, fortæller den tidligere FC Midjylland-spiller.

- Jeg vil være rigtig ærgerlig over at skulle væk allerede nu, men der er jo ingen tvivl om, at jeg er her for at spille fodbold. Og hvis ikke der er udsigt til mere spilletid, må vi jo kigge på, hvad der er af muligheder. Men jeg har også en god portion tålmodighed og ved, at tingene tager tid, forklarer han.

Landsholdet er skubbet i baggrunden, så længe Simon Poulsen ikke spiller fast i Sampdoria. Alligevel ærgrer han sig over, at han fik en uheldig skade i opvarmningen op til VM-kvalifikationskampen mod Italien i oktober. En skade der førte til episoden mellem landstræner Morten Olsen og Patrick Mtiliga, der skulle afløse Poulsen, men ikke følte sig klar til kampen og derefter blev smidt af landsholdet efter en konfrontation med landstræneren.

- Jeg kan stadig ærgre mig over mit uheld. For det havde været en vigtig kamp for mig at spille mod Italien i en så stor kamp og netop efter mit skifte til italiensk fodbold. Det viste sig jo, at der var god plads på kanterne, så det havde passet mig perfekt. Men landsholdet spekulerer jeg overhovedet ikke på, før jeg igen spiller regelmæssigt, fastslår Simon Poulsen.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Hold Pl G Pts
Juventus 38 71 - 24 87
SSC Napoli 38 73 - 36 78
AC Milan 38 67 - 39 72
Fiorentina 38 72 - 44 70
Udinese 38 59 - 45 66
Roma 38 71 - 56 62
Lazio 38 51 - 42 61
Catania 38 50 - 46 56
Inter 38 55 - 57 54
Parma 38 45 - 46 49
Cagliari 38 43 - 55 47
Chievo 38 37 - 52 45
Bologna 38 46 - 52 44
Sampdoria 38 43 - 51 42
Atalanta 38 39 - 56 40
Torino 38 46 - 55 39
Genoa 38 38 - 52 38
Palermo 38 34 - 54 32
Siena 38 36 - 57 30
Pescara 38 27 - 84 22
Se hele listen
 
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
BTshop
Events
Hammershus Fairtrade Concert

Hammershus Fairtrade Concert

Hammershus Fairtrade Concert er Danmarks årligt tilbagevendende støttekoncert for Fairtrade i Afrika. Der er mange forskellige aktiviteter for hele familien og mange særlige tilbud og musik for børn og unge.

Kr. 225

Rejser
Playitas

Aktiv sportsferie på Playitas

Rejsen for de sportsglade par og familier. Alle de rette ingredienser for en perfekt ferie findes her: Et behageligt klima, lange sandstrande og afkølende dukkerter i havet eller poolen. Playitas ligner ikke noget andet rejsemål, for her er dit velbefindende nemlig i fokus, og du tilbydes uendelige træningsmuligheder. SPAR OP TIL 2.050,-.

Kr. 3.498

Events
Forpremiere på Cirkus Summarum

Forpremiere på Cirkus Summarum

Cirkus Summarum er tilbage! Bruno, Bamse, Rosa fra Rouladegade, Hr. Skæg og alle de andre elskede figurer fra Landet Ramasjang er i topform og er gået i træningslokalet for at skabe årets oplevelse.

Fra kr. 100

Event
Forpremiere på Far til fire

Forpremiere på Far til fire

Kom til forpremiere på Musicalen: Far til Fire - Til Julebal i Nisseland, i Tivolis Koncertsal. En hyggelig juleforestilling for hele familien af James og Adam Price. Kom og oplev Onkel Anders, Lille Per, Far og alle de andre og hør de største Far til Fire hits samt nye sange midt i det julepyntede Tivoli. Adgang til Koncertsalen sker via Tivolis hovedindgang, og forestillingens varighed er ca 2 timer incl pause.

Kr. 248