Året har været omtumlet for danskeren i Roma. Her er Simon Kjærs egen fortælling om det sværeste år i karrieren.
2011 var et nedtursår for Simon Kjær. Udskældt i pressen, nedtur i Wolfsburg, presset på landsholdet, udlejet og skadet. Her fortæller han selv om 2011
ÅRET DER GAK
- Året har været tumultagtigt. Der har været op- og nedture. Mange sjove øjeblikke, mange mærkelige øjeblikke. Men det hele er endt med, at jeg er kommet et skridt opad til Roma, tilbage til den liga, hvor jeg føler mit tilpas. Så noget positivt er der sket, selv om jeg ikke har haft det bedste år i Wolfsburg.
- Men det har været mit sværeste år, ingen tvivl om det. Det er første gang, jeg oplever modgang i min karriere, og jeg kan mærke, at det er noget, der har sat sig på den måde, at jeg har lært meget af det. Hvis jeg skulle skifte fra Palermo til Wolsfburg igen, havde jeg gjort det igen, for det har modnet mig som fodboldspiller og som menneske, og jeg er sikker på, at skulle jeg møde modgang igen, skal det virkelig være utroligt meget modgang, før det kan blive værre end i Wolfsburg.
- Jeg har brugt en mentaltræner, Jesper Bjerregaard, og han har været aktiveret i perioder i dette år. Jeg har følt, jeg har haft brug for det, jeg har haft følt, at jeg havde brug for en at snakke med om alt det, der er foregået. Hvad vi snakker om, vil jeg helst holde for mig selv.
ROMA
- Jeg kan mærke, at jeg er kommet til en traditionsrig storklub. En klub med sjæl. Man kan mærke det på trykket fra fansene. Man kan mærke det på stadion og på træningsanlægget. Der er så meget sjæl og historie, og der går så mange gamle, store spillere rundt på anlægget. Det hele virker topprofessionelt.
- Det manglende mesterskab er det eneste, folk hernede snakker om. Folk vil så gerne have, vi vinder. Det er også derfor, alle har tålmodighed for dette projekt, vi har gang i. Det projekt, som vores nye træner Luis Enriques har gang i. Det hele er blevet lavet om, der er kommet en ny stil.
- Stilen er, at vi skal være meget i boldbesiddelse og undgå lange bolde fremad. Det handler om at have bolden i egne rækker, spille seværdig fodbold og så være effektive fremad banen, have bolden på deres banehalvdel og så genvinde den deroppe.
- Man kan mærke, at Enrique har en lyst, en sult for at vinde og for at få projektet til at lykkes. En anden ændring er, at han ikke vil have, at vi skal tage på hotel dagen inden kampene. Det gør man jo ellers hernede, selv når man spiller hjemme. Han mener, at man slapper bedre af, når man bare er hjemme. Det er super, men der er nogle af de gamle rutinerede, der har været vant til det andet, og for dem er det måske en smule underligt.
STJERNERNE
- Man kan sige, at Totti er Gud og Rom. Længere er den egentlig ikke. Han er vist i gang med sit 20. år i klubben, hvilket siger lidt om det. Han er en fantastisk spiller, der har vundet alt. En spiller af høj, høj kvalitet, og som kan gøre forskellen, også selv om han er 35 år. Jeg har aldrig set en spiller, der betyder så meget for en klub.
- Man kan mærke hans indflydelse på den måde, at han er anfører også uden for banen, en rigtig leder Han tager ansvar hele vejen igennem, hjælper de unge og er også god til at lave sjov. Det er jo også Totti, så han har jo også en vis arrogance, som han skal have. Det er en god balance. Og det gør også nogle gange, at man tænker, at det her er Totti, og det er kun ham, der kan gøre sådan.
- Gabriel Heinze er en fantastisk person. Han er en fyr, der kommer med rigtig meget humør i omklædningsrummet. Han har jo vundet alt på klubniveau. Med de klubber, han har spillet i, har han en fantastisk erfaring, som han også deler ud af, og dermed tager han meget ansvar. En superspiller at have i truppen, og så kan han jo stadig spille fodbold.
WOLFSBURG
- Der er bare ingen tvivl om, at mentaliteten ikke er mig i Tyskland. Mentaliteten i Tyskland var efter min mening gammeldags, der var ingen mellemvej. Det var hårdt arbejde hele tiden, og det gjaldt om bare at mase sig frem. Det er overhovedet ikke mig.
- I Italien er det slet ikke sådan. Hernede har man lidt mere følelser med i det, man kan snakke om tingene, man kan præge tingene selv. Det kunne man ikke i Tyskland, og det passede bare ikke til mig. Man kan præge det på den måde, at hvis man eksempelvis har en dag, hvor man føler, at man har brug for at slappe af, hvis man har ømme ben, eller mærker noget der kan udvikle sig i kroppen, så får man lov til at styre sig selv og træne for sig selv. Dét er der intet af i Tyskland. Det kommer naturligvis an på, hvilken træner man har. Under Steve MccLaren var det ikke sådan, men det kom stille og roligt, da han blev fyret, og de to andre kom (Felix Magath og hans assistent, red.).
- Men hvad der gik galt i Wolfsburg, er ikke noget jeg har tænkt meget over og har ikke har lyst til at tale om det. Det er et kapitel, jeg har lukket ned, et overstået kapitel med op- og nedture.
LANDSHOLDET
- Rent personligt kunne jeg spillet bedre i nogle kampe end i andre. Jeg sluttede rigtigt fint af mod Portugal, og vi kom med til EM, hvilket det hele jo handler om. At så der bliver skrevet i ny og næ i pressen om, hvordan jeg spiller, jamen, vi bliver jo ved med at vinde, og jeg spiller, så et eller andet må jeg jo gøre noget rigtigt.
- Det kan godt være, at der er kommet konkurrence om pladserne, det er fint og sundt. Andreas Bjelland har gjort det godt, og hvis han siger, han vil starte inde, må det stå for hans regning. Det er op til mig selv, hvis jeg holder mit niveau, er jeg sikker på, at jeg spiller. Jeg går til det, som jeg hele tiden har gjort og spiller min rolle, som jeg skal.
- Jeg vil ikke starte en krig i pressen, jeg tager det, som det kommer. Det er klart, jeg vil spille, og det er dét, jeg går efter. Det har fungeret fint, når jeg har været klar, så jeg vil fortsætte mit arbejde i den retning. Det er jo fantastisk, at det går godt for Bjelland, at det går godt for ham og for FCN, og at han er lavet et godt skifte. Jeg er kun glad på hans vegne.
FREMTIDEN
- Jeg er rigtig glad for at være her i Italien igen. Fodbolden er begyndt at køre godt igen, selv om det er ærgerligt, jeg er skadet nu. Men det siger sig selv at bo i en by som Rom, ja, der er ikke så meget at klage over. Jeg ønsker meget at blive her i Roma. Min lejekontrakt udløber til sommer, og Wolsfburg ejer mig i to år endnu. Roma har fået en option på køb, og det håber jeg, at de benytter sig af. Lige nu er det ikke noget, jeg tænker over, i og med at jeg tror på, at den går i orden. Men jeg skal ikke tilbage til Wolfsburg.
- Jeg havde valget mellem Roma og en klub i Spanien, der var meget interesseret og var meget interessant for mig også. Men jeg valgte Roma fordi, Jeg vidste, jeg kunne finde glæden igen her, jeg vidste, hvad jeg fik i Italien, og jeg kendte træneren, så det var en form for tryghed, jeg skulle finde tilbage i.
- Jeg satser virkelig hårdt på Roma. Det er det, jeg håber på, jeg trives og har det godt. Men hvis Roma ikke vil købe mig, er EM da et fantastisk udstillingsvindue. Især med de hold, vi skal spille mod.
