Simon Kjær kommer ikke i aktion i resten af 2011.
Simon Kjær kommer ikke til at spille mere i resten af 2011. Det står fast, efter den 22-årige forsvarer blev skadet i AS Romas kamp mod Udinese - en kamp, som Udinese vandt med 2-0.
Den skade, Simon Kjær pådrog sig, gør, at han skal være ude i minimum fire uger. Det meddeler AS Romas presseafdeling til bold.dk
Simon Kjær har været ude af spillet i et stykke tid p.g.a. en skade i baglåret, der bl.a. forhindrede ham i at være med i Danmarks seneste landskampe.
Derefter var den tidligere FCM-, Palermo- og Wolfsburg-spiller med i et par klubkampe, inden han igen fik problemer med baglåret.
AS Roma ligger i skrivende stund på en sjetteplads i Serie A.








