• Michael Silberbauer overvejede helt at melde fra til landsholdet, da han ikke blev udtaget til VM. Foto: Jens Nørgaard Larsen

    Michael Silberbauer overvejede helt at melde fra til landsholdet, da han ikke blev udtaget til VM.

    Foto: Jens Nørgaard Larsen

Silberbauer: Jeg var tæt på at stoppe

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Michael Silberbauer overvejede landsholdet og fremtiden efter VM-skuffelse.

Det lå ikke rigtigt i kortene, at Michael Silberbauer ikke skulle med til VM. 

Nordjyden var en af de få spillere i Morten Olsens bruttotrup frem mod slutrunden, der kunne se tilbage på en sæson med masser af spilletid, ingen skader af betydning og en hovedrolle som viceanfører hos FC Utrecht, der afsluttede den hollandske sæson med for første gang i fem år at kvalificere sig til europæisk fodbold. Men VM blev der intet af.
 
- Det er den største skuffelse i min karriere. I dagene lige efter jeg fik at vide, jeg ikke skulle med, var jeg nødt til at slukke telefonen og bare tage på ferie og væk fra det hele, siger Michael Silberbauer.

- Jeg var så skuffet og frustreret, at jeg var bange for at komme til at melde noget ud offentligt, jeg ville fortryde senere. Jeg havde jo allermest lyst til bare at ringe til Morten Olsen og sige, jeg ikke gad landsholdet længere. Jeg havde slet ikke set det komme, at jeg ikke skulle med til VM. Det var et delmål i min karriere at komme med til en slutrunde. Nu må jeg sætte mig nye mål, men som seriøs sportsmand, så skal man være utroligt skuffet over at blive valgt fra, siger han. 

Læs også: Silberbauer: Min største skuffelse

- Da VM startede kunne jeg slet ikke interessere mig for det, men efterhånden som kampene skred frem, så skulle jeg selvfølgelig se med. Så jeg så Danmarks to sidste kampe fra sofaen. Jeg blev alligevel nysgerrig efter at se, hvordan gutterne klarede det, siger Michael Silberbauer.

14 landskampe er det blevet til for Michael Silberbauer. Han har ikke været fast mand, men var i VM-kvalifikationen Morten Olsens altmuligmand, der blev brugt som venstre back, makker til Christian Poulsen eller back up på bænken.
 
- Jeg overvejede, om jeg skulle melde fra til landsholdet fremover og bare holde fokus på klubfodbolden, men det er jo den største ære at spille for sit land, så da jeg fik det hele lidt på afstand, blev skuffelsen også mindre. Jeg står selvfølgelig stadigvæk til rådighed for Morten Olsen og landsholdet, og jeg håber på flere kampe, men jeg ved også godt, at set i lyset af udtagelsen til VM, så er jeg ikke den spiller, der står først for. Der kommer nok til at gå et stykke tid, før jeg bliver udtaget igen.
 
Der er dog også andre ting på dagsordnen for Michael Silberbauer.

Læs også: Olsen: Eksperter mangler indsigt

Siden skiftet fra FCK til FC Utrecht i 2008 har midtbanespillerens præstationer bragt ham i søgelyset hos større klubber. Derfor skal der denne sommer gøres status.

- Der er tre scenarier for mig, kan man sige. Min kontrakt udløber næste sommer, så jeg kan vælge at tage et år mere og skifte gratis. Klubben kan melde ud, at de ønsker at sælge mig nu eller tilbyde mig en ny kontrakt. Det peger mest i retning af den første mulighed. En sæson mere og så en ny udfordring.

Skriv kommentar

*
*
*
Gem
 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225