Den legendariske Premier League-stjerne på jagt efter ledigt trænerjob i Sheffield
Alan Shearer er nu klar til et nyt trænereventyr, efter det ikke lykkedes ham at holde sit elskede Newcastle-mandskab oppe i sidste sæson. The Sun skriver, at han er ivrig efter at overtage trænersædet i Championship-klubben Sheffield Wednesday.
Den tidligere anfører for det engelske landshold, der de seneste måneder har givet den som tv-ekspert, skulle angiveligt ønske at tage sin gamle holdkammerat Gary Speed med som assistenttræner. Udover Shearer rygtes også den fyrede Bolton-manager Gary Megson til Onsdagsklubben.
Sheffield Wednesday ligger i øjeblikket næstsidst i den næstbedste engelske række, og fyrede daværende træner Brian Laws i sidste måned.








