Danmarks fantastiske 3-0-sejr over Tjekkiet kastede fine karakterer af sig.
Morten Olsen
Gigantisk triumf for landstræneren. Vigtig sejr
12
Stephan Andersen
Vandt målmandsduellen og gjorde det overbevisende. Så sikker ud på tjekkernes afslutninger og kom godt ud af feltet.
10
Lars Jacobsen
Holdt et vanligt højt niveau bagtil, men offensivt kom han alt for lidt frem grundet tjekkernes høje pres. Manglede overlap.
7
Simon Kjær
Viking mixet med italiensk elegance. Kom i vejen for tonsvis af tjekkiske angreb og krydrede med en sjælden scoring.
12
Daniel Agger
Anføreren sikrede ro, når der var tjekkisk tryk på. Bandt forsvaret godt sammen, så der ikke kom ubalance i kæden.
10
Simon Poulsen
Viljen var der, men de offensive aktioner endte uforløst. Defensivt havde han bedre fat men også overløbet nogle gange.
7
Niki Zimling
God løbestærk motor på midten, men fik alt for lidt ud af sine offensive aktioner. Scorede et perlemål.
7
Nicolai Stokholm
Var involveret i rigtig meget begge veje. Sørgede for godt flow i pasningsspillet men et grimt boldtab var tæt på at koste.
7
Christian Eriksen
De første fem minutter var gode, men så faldt han ud af spillet. I 2. halvleg løftede han sig imidlertid med resten af holdet og udnyttede bedre plads. Lagde op til 2-0.
7
Nicolai Jørgensen
Overraskende valg på bekostning af Rommedahl, men greb aldrig chancen. Fightede hele tiden men alt for mange sløsede pasninger.
02
Andreas Cornelius
Første mål på landsholdet og hvilket et. Pakket godt ind i 1. halvleg men kom ud efter pausen som forvandlet med Thors hammer i baglommen.
10
Michael Krohn-Dehli
Svag 1. halvleg hvor han gemte sig alt for meget, men helt anderledes i 2. halvleg hvor han skabte en del farlige ting.
7
SNIT: 8









