Frank Kristensen, Baba Collins, Danny Califf og Winston Reid.
De to førsteangribere og de to midterforsvarere, og ingen af dem er sikre på at kunne spille søndagens topkamp mod FCK.
Kaos hersker i FCM, hvor trænerne ikke aner, hvem de kan råde over til topkampen, som FCM ikke har råd til at tabe, hvis de ikke vil hægtes af i guld-kapløbet.
- Jeg tror, der går fire-fem dage, før jeg kan spille igen, men det er svært at sige med en forstrækning. Jeg sagde til lægerne, at jeg syntes, jeg kunne give det en chance mod Vejle, men fik at vide, at det var for farligt. Så kunne jeg sagtens risikere, at skaden sprang op, og så ville jeg helt sikkert være ude resten af efteråret. Jeg håber at være klar til søndag, og jeg vil gøre alt for det, for det er en virkelig stor kamp for os lige nu, men jeg aner det virkelig ikke, siger FCMs normale topscorer Frank Kristensen.
Inden Vejle-kampen blev Winston Reid testet, men måtte opgive at spille, og allerede i første halvleg pådrog hans normale midtforsvarsmakker, Danny Califf, sig så også en fiberskade.
- Jeg håber og har en god fornemmelse af, at enten Danny eller Winston eller måske endda begge to bliver klar, men jeg ved det jo ikke. Jeg ved bare, at ingen frivilligt vil gå glip af den kamp mod FCJK, så de vil gøre alt, hvad de kan, for at blive klar, siger FCM-assistenttræner Glen Riddersholm.
- Det er selvfrølgelig lidt skidt, at både Danny og jeg nu er skadede, men mon ikke mindst en af os og forhåbentlig begge to bliver klar, siger Winston Reid.





































FCK
OB
EFB
SIF
AaB
BIF
AGF
FCM
SØN
FCN
RFC
HBK














Tilføj kommentar