Efter alt at dømme er der indløbet flere bud på den kropsstærke angriber, heriblandt et bud på 15 millioner kroner fra FC København.

FCKs sportschef Carsten V. Jensen vil ikke kommentere på noget som helst i den forbindelse, men OFIs træner Giannis Mantzourakis er overbevist om, at N'Doye er tabt for klubben. Det sagde han torsdag aften til en forsamling af græske journalister under et restaurantbesøg.

- Han er glad for sin angriber, som han gerne vil beholde. Men han siger også, at han respekterer, hvis spilleren gerne vil videre i sin karriere. OFI Kreta har heller ikke råd til at sige nej til et bud på to millioner euro, siger den græske journalist Lazaros Souskas fra avisen SportDay til sporten.dk. 

Da sporten.dk får fat på Giannis Mantzourakis bekræfter han, at angrebsprofilen snart er fortid i klubben

- Når vi mister ham, vil det være et stort tab, da holdets offensiv i høj grad er bygget op om ham. Men der er vist ikke noget, vi kan gøre for at holde på N'Doye, siger den græske træner.

Dame N'Doye kom til OFI Kreta på først en låneaftale sidste sommer, som siden blev skiftet ud med en permanent kontrakt. Men havde det stået til N'Doye selv, så var han aldrig endt i den græske bundklub.

- N'Doye sagde i sommer, at gerne ville til en anden liga, men Panathinakos beordrede ham til OFI Kreta, da de to klubber har gode relationer, og OFI nærmest fungerer som en satelit-klub for  Panathinaikos. Det gjorde ham vred, og forrige fredag udeblev han fra en træning, og kontaktede en ny agent, som han bad om at finde en ny klub til sig, siger den græske journalist Lazaros Souskas.

 

Send til en ven


Tak fordi du tipper om indhold på sporten.dk.

Du kan sende til flere ved at indtaste flere email-adresser med komma i mellem. Dog max 10 forskellige.