Rygter om aflysning af FCK's Champions League-kamp mod Rubin Kazan har floreret på grund af sne over det russiske.
Den er våd, men som man kan se på billedet, der er taget halvanden time før kickoff, så er Central Stadiums græstæppe ikke snedækket.
Det har sneet hele dagen i Kazan, og rygterne ville vide, at arrangørerne af kampen havde sine overvejelser om, hvorvidt kombinationen af sne og frost umuliggjorde at spille på banen.
Det synes dog ikke at være tilfældet, og de eneste umiddelbare tegn på, at der har været meget sne, er i de to målfelter, hvor der er dannet en lille mudderpøl hvert sted.
Det europæiske fodboldforbund (UEFA) har bekræftet, at kampen bliver gennemført som normalt.










Jeg tror bolden er lilla.
FCK spiller i helt grønt, mens Kazan slet ikke stiller op.
Har I virkelig ikke noget bedre at skrive om her på sporten.dk? Jeez..
Nøj! Hvor er den våd den bane....hvordan ser bolden ud?