Efter sit lejeophold i AaB er Morten Duncan Rasmussen tilbage i Celtic, men der er ikke udsigt til spilletid for den store angriber.
Duncan var ikke med på holdets træningslejr, og han har heller ikke været med træningskampene her i opstarten, og det står efterhånden skrevet med ret så store bogstaver, at han ikke får nogen rolle i Celtic igen.
Manager Neil Lennon vil hellere end gerne af med den tidligere Brøndby-bomber, og ifølge avisen Sunday Mail er der interesse fra udlandet.
Det skulle konkret dreje sig om den russiske klub Tom Tomsk og den amerikanske MLS-klub Portland Timbers, som begge har vist interesse for at overtage Duncan.
Spillerens agent Ivan Marko Benes har flere gange sagt, at Duncan vil kæmpe for sin chance i den skotske klub, men det ser ikke ud til, at det overhovedet er relevant.
Om han vil være interesseret i at skiftet til USA eller Rusland er uvist, men ifølge Sundal Mail skulle han kunne købes fri for omkring fem millioner kroner.









Jeg begriber ikke hvorfor Brøndby IKKE henter ham tilbage, men han på holdet mod ried havde brøndby scoret MIN 2 mål på udebane...til brøndby med ham
så kan de sende agger til det mørke rusland......