Norske medie skriver, at Rosenborg skal på jagt efter en ny cheftræner, da en fyring af Jan Jönsson er tæt på
Der kan blive et ganske prominent trænersæde ledigt i Norge ifølge adressa.no. Det norske storhold Rosenborg BK er angiveligt tæt på at fyre cheftræner Jan Jönsson efter en miserabel sæson, hvor mandskabet røg ud af Europa League og sluttede på tredjepladsen i Tippeligaen.
De seneste par dage har der været tavshed fra Rosenborgs sportslige ledelse angående cheftrænerens fremtid i klubben, men ifølge det norske medies kilder skal Rosenborg allerede have påbegyndt arbejdet med at finde en afløser.
Ståle Solbakkens assistenttræner i FC København og 1.FC Köln, Bård Wiggen, har skrevet kontrakt med Rosenborg fra årsskiftet, men det vides endnu ikke, hvordan hans rolle bliver i forhold til den nye cheftræner.
Jan Jönsson kom til Rosenborg fra Stabæk i 2011.
tipsbladet.dk






