Wayne Rooney er skadet, og han kan se frem til minimum fjorten dages pause. Det meddeler Rooneys træner, Sir Alex Ferguson.
United havde noget overraskende ikke Wayne Rooney med i truppen til gårsdagens kamp mod Newcastle, og selvom de røde djævle led undervejs, så lykkedes det til sidst for Manchester United at snuppe alle tre point. De kan nu se frem til at undvære den offensive profil lidt endnu.
Rooney måtte nemlig udgå fra tirsdagens træning.
- Wayne kan
være ude i to-tre uger. Det skete under træningen i går, da han forsøgte at
lave en flugter. Han fik en forstrækning i et ledbånd i knæet. Det er uheldigt,
siger manager Alex Ferguson til klubbens hjemmeside.
Med Rooney ude venter der mere fast spilletid til gårsdagens helt store helt, Javier Hernandez.
tipsbladet.dk









