Cristiano Ronaldo scorede atter hattrick og var igen sikker på straffespark, da Real Madrid vandt den syvende sejr på stribe
Cristiano Ronaldo stjal for Gud ved hvilken gang billedet, da Real Madrid sikrede sig den syvende sejr i træk i den spanske liga søndag aften.
Portugiseren nettede tre gange, da Levante blev sendt hjem med 4-2.
Ronaldo startede sit show, da han kort inden pausen udnyttede et dømt straffespark for hånd på bolden. Ingen tøven eller usikkerhed, da bolde blev sparket i nettet, og sådan plejer det at være for Cristiano Ronaldo, for sparket fra 11 meter søndag aften var hans 21 i træk i den spanske liga med scoring til følge.
En markant milepæl for verdensstjernen.
Ronaldo fortsatte sit onemanshow efter pausen, da få minutter inde i 2. halvleg headede bolde i kassen på et indlæg fra Gonzalo Higuain og igen fem minutter senere hamrede en smukt dykkende bold i mål fra kanten af feltet. Et klassemål til at markere det vaskeægte hattrick.
Og hattrickfølelsen er ikke Ronaldo fremmed. Det var han sjette i denne sæson - alene i den spanske liga, hvor der er spillet 22 runder. I sin tid i Real Madrid, hvor Ronaldo er i gang med sin tredje sæson har han i alt lavet hele 13 hattrick - alene i ligaen.
I sidste sæson brød portugiseren den tidligere bomber Hugo Sanchez' scoringsrekord, der lød på 38 ligamål på en sæson, da Ronaldo endte med at lave hele 40 ligamål på en sæson.
Med søndagens hattrick styrer Cristiano Ronaldo mod at slå sin egen rekord og gøre sig endnu mere historisk i den spanske kongeklub. Ronaldo har i de 22 første spillerunder nettet 27 gange og har nu altså 16 spillerunder til at score minimum 14 mål, hvilket vil bringe ham på mindst 41 scoringer i de 38 spillerunder.
- Mål er resultatet af holdets arbejde. Personligt kører tingen godt lige nu, og sådan ønsker jeg det fortsætter, sagde Cristiano Ronaldo efter søndagens sejr.
Ronaldo fører i øjeblikket den spanske topscoreliste med blot fire mål ned til Barcelonas Lionel Messi.
Med sejren skyder Real Madrid sig hele 10 point foran FC Barcelona og ligner det sikre bud på det spanske mesterskab.
- Der er stadig mange kampe tilbage, så vi skal være tålmodige. Vi spiller godt i øjeblikket. Det var en hård kamp, hvor vi kom lidt dårligt fra start men fik vendt det, da vi scorede, lyder det fra topscoreren.
tipsbladet.dk








