Lazio vandt 2-0 i udvisninger, men Roma vandt 2-0 i mål.
Som så ofte før gik det vildt til, da Rom-klubberne AS Roma og SS Lazio tørnede sammen søndag.
Stefan Radu fra SS Lazio fik marchordre to minutter før tid for at nikke en skalle på indskiftede Fabio Simplicio, og kort efter overgik samme skæbne Cristian Ledesma for at protestere over et straffespark, som AS Romas Francesco Totti omsatte til scoring.
Samme Francesco Totti havde 20 minutter forinden åbnet scoringen, da han havde sendt bolden i mål direkte på frispark.
Resultatet betyder, at AS Roma nu på sjettepladsen er to point efter lokalrivalerne, der ligger nummer fem.
I toppen var AC Milan ikke i stand til at udnytte, at forfølgerne fra Inter lørdag spillede uafgjort mod Brescia. Bari fik 1-1 med hjem fra besøget hos Serie As førerhold.








