Swanseas stærke midtbanemand Joe Allen skriver højst sandsynligt under på kontrakt med Liverpool inden for 24 timer. Det siger manager Brendan Rodgers.
Det tyder på, at Michael Laudrup nu mister en af sine store profiler i Swansea. Joe Allen skulle være tæt på et skifte til Liverpool.
- Jeg håber at afslutte en handel inden for de næste 24 timer, siger Liverpool Brendan Rodgers til engelske Sky Sports.
Dermed tager Rodgers, hvis job Laudrup overtog i Swansea, da han selv blev hentet til Liverpool, Joe Allen med sig, den 22-årige midtbanespiller med sig. Allen var i sidste sæson en af Europas bedste pasningsspiller, og waliseren havde en stor del af æren for, at Swansea sluttede som nummer 11 i den første Premier League-sæson i klubbens historie.
Joe Allen var tilstede på Anfield, da Liverpool torsdag slog hviderussiske FC Gomel 3-0 i tredje runde af Europa League-kvalifikationen.
- Det faktum, at han var her, viser, at der har været kommunikation med Swansea, tilføjer Rodgers noget mere hemmelighedsfuldt.
Michael Laudrup udtalte tidligere på ugen, at Joe Allen da godt kan købes, men at han bliver dyr. Ryster i de engelske medier melder, at handlen skulle lyde på 15 millioner pund - cirka 141 millioner kroner.
En anden måske transfer-afslørende sag ved kampen i går var, at Daniel Agger spillede fra start og hele kampen, på trods af at han på det kraftigste forbindes med et skifte til klubber som Manchester City og Barcelona og ikke var med i det første Gomel-opgør.









