Rio Ferdinand roser sin tidligere holdkammerat til skyerne, men spår også, at portugiseren vil blive overvældet, når Real Madrid og Manchester United mødes i et vaskeægte gigantbrag.
Det er snart fire år siden, at Ronaldo nærmest egenhændigt splittede fodboldhold ad i den bedste engelske række. Dengang var han Manchester United-spiller og kollega med Rio Ferdinand, og de to holder stadig kontakten.
- Vi har skrevet et par sms'er, men når du er i en situation som denne (...) så bliver alle sms'er og samtaler lagt til side, og man snakker ikke rigtig sammen, før kampen er overstået.
Sammen vandt de to venner alt, hvad der var at vinde for United, og den engelske forsvarskæmpe mener, at minderne nok skal overrumple Ronaldo.
- Det bliver selvfølgelig en følelsesladet aften for Ronaldo, og en stor aften for ham også. Men forhåbentlig bliver det for følelsesladet for ham.
Ferdinand ved dog, at det ikke kun er en frygtindgydende Ronaldo, der skal holdes øje med.
- Vi kunne lukke Ronaldo ned i 90 minutter, men de har stadig spillere, der kan gøre skade på os.
Real Madrid og Manchester United tørner sammen i på Bernabeu i midtugen, inden duellen to uger efter skal afgøres på Old Trafford









