• Real Madrid (sorte trøjer) vandt 6-3 ude over Valencia. Her er det Gonzalo Higuain. Foto: FELIX ORDONEZ

    Real Madrid (sorte trøjer) vandt 6-3 ude over Valencia. Her er det Gonzalo Higuain.

    Foto: FELIX ORDONEZ

Real Madrids reserver ydmyger Valencia

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Real Madrid vandt en storsejr på udebane over Valencia i den spanske liga, og det var endda med reserverne.

Normalt er Mestalla i Valencia et frygtet stadion at skulle spille på i den spanske Primera Division. Og det er i hvert ikke et sted, de fleste hold kan regne med at hente point med reserverne.

Men det var lige, hvad Real Madrid gjorde, da José Mourinhos tropper vandt hele 6-3 over Valencia, som i tabellen ellers er nummer tre.

Stjernerne Cristiano Ronaldo, Marcelo, Pepe, Xabi Alonso og Mehmet Özil begyndte alle på bænken, men alligevel spadserede Real Madrid nemt hen over et svagt Valencia-hold.

Læs også: TV: Barca-fan i vanvidsoverfald af Real-fan

Gonzalo Higuain udnyttede den sjældne spilletid til at score et hattrick i storsejren, og den argentinske angriber krydrede tilmed indsatsen med flere oplæg til scoringer også.

De øvrige Real Madrid-mål blev scoret af den franske angriber Karim Benzema samt brasilianeren Kaka, som blev dobbelt målscorer i kampen.

Læs også: Beckham glæder sig med Real Madrid

Den tidligere Real Madrid-angriber Roberto Soldado, som nu spiller for Valencia, fik lov at sætte et af de to trøstmål ind bag sine tidligere holdkammerater, men det ændrede ikke på den regulære ydmygelse, nederlaget var.

Mourinho havde i startopstillingen valgt at gøre brug af flere marginalspillere i truppen som Ezequiel Garay, Ferndez Nacho, Sergio Canales og Esteban Granero, men det svækkede ikke Real Madrid.

Det var faktisk slet ikke nødvendigt, at Mourinho skiftede stamspillerne Xabi Alonso og Cristiano Ronaldo ind i midten af anden halvleg ved stillingen 6-1.

Læs også: Real Madrid har fået ny pokal

Men det var nok mest for at give nøglespillerne lidt spilletid inden onsdagens Champions League-semifinale mod FC Barcelona.

/ritzau/

Skriv kommentar

*
*
*
Gem
Skrevet af Anonym, søn, 04/24/2011 - 07:00
"Mehmet Özil"

Det er da utroligt hvor ringe research/viden det er. Det er jo som skrevet af en person, der ikke ved noget om Madrid eller fodbold for den sags skyld..

Ikke nok med det der er skrevet om Higuain, men også Mesut Özil's navn blev skrevet som "Mehmet Özil". Det er sørgeligt at sidde og læse dette.

Måske I burde finde nogen, der faktisk ved hvad de skriver om!

 
Skrevet af Anonym, søn, 04/24/2011 - 01:12
Gonzalo Higuain

"Gonzalo Higuain udnyttede den sjældne spilletid"

manden er stamspiller indtil han blev skadet!

 
 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225