Uden Cristiano Ronaldo på holdet vandt Real Madrid 3-1 i Santander.
Da Real Madrid søndag aften gæstede Santander var det uden Cristiano Ronaldo. Stjernespilleren stod ellers for et hattrick i Real Madrids seneste kamp mod Malaga, men fik en forstrækning i sit venstre ben i forbindelse med sit tredje mål.
Det viste sig dog ikke at være nogen forhindring for Real Madrid, der i øjeblikket kæmper med Barcelona om førstepladsen i den spanske liga.
Kampen mod Santander blev allerede afgjort i første halvleg, da Emmanuel Adebayor og Karim Benzema sørgede for en 2-0 føring.
I anden halvleg reducerede hjemmeholdet ganske vist til 2-1, men håbet var kortvarigt og fem minutter efter scorede Benzema til 3-1, som også blev kampens resultat.









Ja 3-1 taler jo sit tydelige sprog, det gør Ronaldos 27 mål indtil videre også, så det må være derfor at folk vil have han spiller, HVER kamp.arpcr
Real Madrid kan tydeligvis klare sig fint uden Ronaldo på banen. Jeg kan ikke helt forstå hvorfor der kommer en overskrift som denne?
Real Madrid vil stadig kunne klare sig helt perfekt uden Ronaldo. Jeg syntes at folk lægger alt for meget håb i den portugisiske fløj.