Den danske landsholdsspiller var stærkt impliceret i Bayerns første scoring
For den danske landsholdsspiller Simon Kjær blev det en alt andet end heldig start på den nye karriere i den tyske Bundesliga, hvor Bayern på et mål af Bastian Schweinsteiger vandt premierekampen mod Wolfsburg med 2-1.
Der gik kun ni minutter, før Bayern Thomas Müller viste, hvorfor han blev VM-topscorer. To gange havde den danske midterforsvarer chancen for at tackle 20-årige Müller, men tyskeren var for hurtig og sparkede bolden i nettet.
En skidt start for denne sæsons dyreste indkøb og en skuffende første halvleg, men Simon Kjær fik dog rejst sig og blev stærkere efter pausen.
Edin Dzeko udlignede 10 minutter efter pausen, da han headede et hjørnespark ind. Sejrsmålet sørgede Bastian Schweinsteiger for på Franck Riberys flotte forarbejde.
Det var ikke blot en kamp mellem de to seneste sæsoners tyske mester. Wolfsburgs nye træner Steve McLaren afløste i sommeren 2009 Bayern-træner Louis van Gaal hos Twente Enschcde, og begge trænere skiftede fra Holland til Tyskland efter at have gjort Twente til hollandsk mester.
Bayern-træneren, der satser på de unge og slet ikke har købt ind før sæsonen, havde før kampen meddelt den argentinske VM-midterforsvarer Martin Demichelis, der i sidste sæson var stamspiller, at han nu er reserve, og VM-spiller Holger Badstuber har overtaget hans plads.
Det fik Demichelis til at bede om ikke at være med i truppen, så mon ikke han er væk senest den 31/8 når transfervinduet lukker.








