Se hvor meget Cagliari må bøde for fansenes racistiske tilråb mod Samuel Eto'o.
Samuel Eto'o måtte finde sig i lidt af hvert, da Inter i week-enden vandt på Sardinien over Cagliari, hvis tilhængere lavede abe-lyde og råbte racistiske slagord efter angriberen fra Cameroun.
Dommeren kaldte begge anførere hen til sig, og stadion-speakeren advarede om, at kampen risikerede at blive afbrudt, hvis ikke Cagliari-tilhængerne stoppede æres-fornærmelserne.
Nu kommer regningen til klubben.
Cagliari skal hoste op med 25.000 euro (små 200.000 kr.) p.g.a. fansenes opførsel.
Samuel Eto'o gav iøvrigt svar på tiltale ved at score kampens enlige mål.
De regerende mestre og Champions League-vindere ligger nummer tre i Serie A efter syv runder.







