William Kvist indleder foråret som symbolet på både VfB Stuttgarts svaghed og styrke. Disciplinen, stabiliteten og det middelmådige.
Det er svært at få nogen til at sige noget ondt om William Kvists bedrifter for VfB Stuttgart i efteråret 2011. Åbningen på Bundesliga-foråret har derimod været mere blandet - både for Kvist og klubben. Lørdagens 2-2-resultat mod Leverkusen betød det første point i fem kampe. William Kvist har endnu ikke vist niveauet og for første gang er det mentale vidunder virkelig under pres.
Man har ellers i tysk presse talt om ’Stuttgarts nye ansigt’. En tidligere storklubs nyfundne idendtitetsramme af disciplin, stram organisation og løbevillighed. Kendetegn, der ikke kan nævnes uden navnet William Kvist.
En defensiv midtbanespiller, der modsat andre profiler har valgt at bosætte sig og være synlig i Stuttgarts bycentrum, selvom byens bakkede landskab har begrænset hans sædvanlige cykelture fra tiden i København. Hans videbegær, humor og sprogkundskaber fremkalder respekt hos et tysk pressekorps, der først og fremmest finder respekten i William Kvists indsats i den hvide klub-trøje.
- Han kom med en karakter og en lederskikkelse, som dette hold havde savnet. Mange ser det som den perfekte casting fra Stuttgart-ledelsens side. Han viste hurtigt, at han var en organiseret, defensiv leder, der spiller for holdet, lyder det begejstret fra fodboldjournalist Marco Schumacher fra Stuttgarter Zeitung.
Han har hen over efteråret set en dansker, der på rekordtid gjorde sig til midtbanens nye omgangspunkt, inden det også lykkedes i Morten Olsens rød-hvide skema. Han var spilleren, der aldrig gav op, og som aldrig holdt op med at dirigere med sine holdkammerater på fejlfrit tysk. Cheftræner Bruno Labbadia har nu én spiller, som han oftest kalder til sidelinjen, når han vil diskutere strategi. Han har en tohovedet forklaring på, hvorfor det er et nyindkøb fra Danmark.
- Det er ham, der organiserer holdet i rollen som defensiv midtbanespiller. Men det er ikke kun hans placering. Det er også hans karakter. Han er meget ærlig og ligefrem i forholdet til sine holdkammerater, og hans store styrke ligger i at dirigere sine kolleger, mens han læser modstanderens spil, siger Bruno Labbadia til sporten.dk og fortsætter fortællingen om, hvor usædvanligt det er, at en spiller etablerer så hurtig en forståelse for både tysk kultur, sprog og spillestil på så kort tid.
- Han er vokset ind i en vigtig rolle, hvor hans indsats både på og uden for banen har givet ham hele holdets respekt, siger træneren.
Det forklarer, hvorfor William Kvist fik mange stemmer, mens han blev væk fra gallafest i Herning og hans kåring som årets danske fodboldspiller i januar. De stemmer, han fik, kom fra holdkammeraterne, da der var afstemning til holdets spillerråd. Forsvarsstyrmand Serdar Tasci blev valgt til ny anfører.
- I virkeligeheden er det et sjovt valg af Labbadia. Tasci er den indadvendte type, og mange fans mente, at William Kvist var det rigtige valg, selvom han stadig er ny i klubben, siger Marco Schumacher.
Bruno Labbadia behøver ikke noget bind på William Kvists arm for at bruge ham som leder.
- William behøver ikke at være anfører for at være vigtig for os. Ikke nu. Heller ikke i fremtiden, siger Bruno Labbadia.
Men roserne har ikke spredt sig til hele haven endnu. Stuttgart spiller de største kampe for 60.000 tilskuere på Mercedes-Benz Arena. De følger et hold, der blev mestre i 2007, og som drømmer om en ny chance i Champions League. Potentialet hos Baden-Württembergs stolthed er med andre ord til mere end den midterplacering, som holdet er faldet til efter en skidt afslutning på efteråret og begyndelse på foråret. Man har set et hold, der er stærkt organiseret mod de største hold og har vist glimt af dødelig kontrafodbold og effektivitet på standardsituationer. Men kritikerne efterlyser en identitet for offensiven. En kreativ energi og en evne til at skabe spillet og afgøre kampe mod de svagere modstandere. Og så økonomien til at forstærke holdet.
William Kvists tomme målkonto, hans ene assist og et selvmål har ikke bidraget væsentligt til at ændre på skudsmålet.
- Holdet mangler alternativer helt fremme, hvor kun aldrende Cacau og Martin Harnik har spillet fast. Så holdets godkendte resultat ligger i defensiven, og der er William Kvist bestemt en af de spillere, der kan tage størst del af æren, siger den faste Bundesliga-kommentator for DSF, Jonas Friedrich.
- Han kunne godt score nogle flere mål, kommer træner Bruno Labbadias eneste bud på en kritik af sin midtbaneleder. Men den bliver serveret med en latter, der samtidig fortæller, hvor tæt Stuttgart har fulgt William Kvist, inden de købte ham. Det var ikke en del af forventningen.
- Folk i Stuttgart vidste godt, at William Kvist ikke var et særligt stort talent eller en tekniker. De forventede indstilling og hårdt arbejde. Så ingen er skuffede. Han var, hvad Stuttgart havde savnet, fastslår Jonas Friedrich.
Som både TV-kommentator og Stuttgart-fan har Jonas Friedrich dog større forventninger til William Kvists indflydelse på Stuttgarts midterste akse, end han allerede har. Den mere målfarlige midtbanekollega Zdravko Kuzmanovic er en dyrt betalt serbisk profil, der i længere tid har bejlet til både bænken og et salg, der kan frigøre kapital til offensive forstærkninger.
- Det er Kvists midtbane. Men forsvinder Kuzmanovic, vil man også se en William Kvist, der skal fylde endnu mere.
Bruno Labbadia er enig.
- William Kvists udvikling i tysk fodbold er gået stærkt. Men den er langt fra afsluttet.
