Sexskandaler, sindssyge tacklinger og en brast mesterskabs-drøm er blot nogle af overskrifterne fra den forgangne uge i Premier League.
Portsmouth har store problemer på grønsværen i denne sæson, hvor man er placeret på sidstepladsen, men problemerne strækker sig langt længere end til blot det sportslige.
Klubben blev for fjerde gang på et år opkøbt, men den nye ejer, Bairam Chainrai, har ikke i sinde at forblive ejer i længere tid.
Den nepalesiske forretningsmand aner efter eget udsagn intet om at drive en fodboldklub, og overtog klubben, da den tidligere ejer Ali Al Faraj ikke kunne betale sine låneafdrag til netop Chainrai.
Dermed tyder alt på, at Portsmouth får sin femte ejer på blot 12 måneder.








