Balladen i Parken Sport & Entertainment fortsætter med uformindsket styrke.
Handlen blev gennemført før Parkens udsendelse af en fondsbørsmeddelelse om kvartalsregnskabet. Det bekræfter flere centralt placerede kilder i Parken over for Politiken, heriblandt økonomidirektør Carsten Holdt.
Finanstilsynet og Københavns Fondsbørs kan ikke udtale sig om konkrete sager, men i generelle vendinger lyder det:
- Et bestyrelsesmedlem, der handler forud for offentliggørelse af en regnskabsmeddelelse, kan se mistænksomt ud, da det kan ligne insiderhandel. Det vil også være i strid med selskabets egne regler. Hvis vi ser det, undersøger vi det nærmere, siger Tine Rau Schiøtt, overvågningschef for Nasdaq OMX København, til Politiken.
Ifølge Politikens kilder har Erik Skjærbæk forklaret, at han ikke var klar over børsreglerne. Analytikere vurderer sagen på samme vis, idet handlen var minimal i forhold til Skjærbæks samlede investering ,og at kvartalsregnskabet viste et ugunstigt underskud på 51,6 millioner kroner.
- Men det er dybt problematisk og amatøragtigt, hvis han ikke har sat sig ind i reglerne for et børsnoteret selskab. På den måde trækker det en linje til den igangværende sæbeopera i Parken. Nogen i den bestyrelse burde sætte sig bedre ind i, hvad det vil sige at sidde i et børsnoteret selskab, siger chefredaktør for Økonomisk Ugebrev, Morten W. Langer, til Politiken.






















