Kl. 14 er der pressemøde med landstræner Morten Olsen, og her har han for første gang fortalt om sit syn på Nicklas Bendtners 'tænkepause' fra landsholdet. Følg pressemødet minut for minut HER
Derudover har Morten Olsen også vanen tro en kanin i hatten, når han efterfølgende udtager landsholdstruppen til de VM-kvalifikationskampe mod Tjekkiet og Bulgarien, der skal spilles henholdsvis den 22. og 26. marts.
Blandt de 21 spillere, der udtages tirsdag eftermiddag, er der en mulig debutant, som landstrænerteamet havde lejlighed til at arbejde med i træningerne og kampene under Ligalandsholdets træningstur til USA i januar. Yderligere to spilleres udtages senere til en trup på i alt 23 spillere til de to forestående kampe.
Danmark møder først Tjekkiet i Olomuc og derefter Bulgarien i Parken i to opgør, der må anses som skæbnekampe, al den stund det danske landshold blot har indkasseret to point i de første tre kvalifikationskampe frem mod VM 2014.
Desuden vil Morten Olsen for første gang offentligt kommentere på Nicklas Bendtners trafikforseelse og deraf følgende karantæne i landsholds-regi. Det oplyser det danske fodboldforbund DBU på forbundets hjemmeside.
Følg med i vores fodboldredaktør Morten Crone Sejersbøls live-blog herunder.
Følger du med via mobil? Så klik HER.









