Olsen ramt af afbudslavine på tyrker-tur
Det er væltet ind med afbud til landstræner Morten Olsen forud for landskampen mod Tyrkiet i Istanbul i morgen. Klik videre for at se listen over de frafaldne.
Daniel Agger: Årets fodboldspiller i Danmark, Daniel Agger, har meldt afbud med en forstrækning i lysken. Han erstattes af Daniel Høegh fra OB.
Jores Okore: Årets talent i Danmark, Jores Okore, er ifølge DBU ikke fysisk klar til at spille. I stedet for ham er Kris Stadsgaard fra FCK udtaget.
Lars Jacobsen: Højrebacken fra FCK har en skade i læggen og er blevet afløst i truppen af OBs Michael Silberbauer.
Andreas Cornelius: Kometangriberen fra FCK er blevet ramt af influenza og har derfor meldt afbud.
Nicklas Pedersen: Mechelen-angriberen nåede kun at være en del af truppen i få timer, før han også meldte afbud med en skade, selv om han spillede i weekenden.
William Kvist: Heller ikke midtbanestyrmand William Kvist rejser med til Tyrkiet. Landstræner Morten Olsen har endnu ikke udtaget en afløser.
Tyskland: Det er ikke kun Danmark, der er ramt af afbud. Tysklands landstræner, Joachim Löw, må undvære seks stamspillere - heriblandt Bastian Schweinsteiger og Mesut Özil.
Holland: Også Tysklands modstander, Holland, mangler flere spillere. Landstræner Louis van Gaal har måttet udtage fem afløsere for blandt andre Wesley Sneijder og Robin van Persie.
England: Med fem afbud - heriblandt fra Wayne Rooney - har Roy Hodgson måttet helt ned i den næstbedste række for at finde spillere til kampen mod Sverige i morgen.
