Nicki Bille er en mulighed som angrebs-reserve i EM-slutrunden, siger Morten Olsen.
Nicklas Bendtner er Danmarks førsteangriber ved EM - medmindre han bliver skadet - men hvilke angribere skal ellers med?
Det afgør Morten Olsen som bekendt, og en af mulighederne kunne være Nicki Bille, som gør det glimrende som lejesvend i topholdet Elche i den næstbedste spanske række.
- Lige pludselig kan man blive overrasket. Derfor har vi også en del af dem, vi synes har været de bedste, med på ligalandsholdsturen. Nicki Bille er ikke med, fordi han spiller i udlandet, men vi er selvfølgelig opmærksomme på ham og andre angribere, som gør det godt, siger landstræneren til Ekstra Bladets hjemmeside.
- Om man hedder Bille eller Andersen eller Poulsen eller hvad som helst, spiller ingen rolle. Det helt afgørende er, om en spiller passer til den måde, vi spiller fodbold på, tilføjer Morten Olsen.
Nicki Bille er ejet af Villarreal, men han er i denne sæson lejet ud til Elche, som han har scoret seks mål for.
Den 23-årige angriber har tidligere spillet for (i rækkefølge) Frem, Reggina og FC Nordsjælland.









Bille er absolut et meget varmt navn som forreste angriber, og på de fleste områder overstråler han en Nicklas Bendtner. Bendtner har talentet som Morten Olsen skriver, men i langt de fleste kampe viser han ikke andet end et "muligt talent", og selvfølgelig viser han også i glimt lidt farlighed ved nogle scoringer, men disse chancer vil enhver rimelig angriber score på.
Jeg syntes Nicklas Bendtner konstant løftes op hvor han overhovedet ikke hører hjemme, hvorimod en Bille er betydelig mere giftig for modstanderne.
Jeg syntes Nicklas Bendtner ville have godt af at blive bragt ned i jordhøjde, for konkurrencen fra andre frontløbere er betydelig større end Morten Olsen og i øvrigt pressen giver udtryk for.
Papand