Martin Ørnskov siger et følelsesladet farvel efter 20 år i barndomsklubben Silkeborg IF. Et særligt skifte til norsk fodbold i frygten for at gå i stå og i jagten på Morten Olsens anerkendelse.
Martin Ørnskov har stadig et billede af sig selv fra den oktoberdag i 1995, hvor han fyldte ti år. En lykkelig dreng viser lagkagen frem iført gaven fra far. En rød Adidas-trøje med Silkeborg IF-logo. Teledanmarks sponsorlogo på brystet og idolet Keld Bordinggaards nummer på ryggen.
Det billede fortæller lidt om, hvorfor Martin Ørnskov i onsdags sad med en klump i halsen på parkeringspladsen ud for Silkeborgs træningsanlæg og forberedte sig på at sige farvel til ansigterne i en klub, hvor han selv har spillet fra han var seks til, han var 26. I dag træner han for første gang med sine nye holdkammerater fra Viking Stavanger på nordmændenes træningslejr i spanske La Manga.
- Det var præget af en særlig følelse, man ikke oplever så tit. Det var svært at skulle sige til sig selv, at man nu havde trænet for sidste gang i Silkeborg, siger Martin Ørnskov.
Ligalandsholdsspilleren står på trods af sin treårige kontrakt med Tippeliga-klubben for en af de stadigt sjældnere historier om klubloyalitet i en international fodboldverden, hvor talenter er en lige så vigtig salgsvare som topscoreren.
Blandt tilhørerne på hans farveltale var holdkammeraten og klublegenden Henrik Tømrer Pedersen. Han sad på Silkeborgs bænk, da Keld Bordinggaard under en UEFA Cup-kamp mod Sparta Prag tog bolden elegant ned med det ene ben for at afslutte i samme bevægelse med det andet. Lige forbi målstolpen ved det mål, hvor den niårige fan Martin Ørnskov stod bag reklamebanden. Det kostede en bitter europæisk exit og ærgrelser hos blandt andre synderens holdkammerat Peder Knudsen, som senere i sin rolle som cheftræner skulle bane vejen for, at Martin Ørnskov blev en klar favorit blandt nye, niårige drengefans bag Silkeborgs mål.
Nuværende Silkeborg-træner Troels Bech var på trods af sit fyldige hår og aggressive back-spil aldrig en af Martin Ørnskovs favoritter i den røde Silkeborg-trøje. Det er han i dag.
Men midtbanedirigenten stod også i en situation, hvor et farvel efter 207 førsteholdskampe var nødvendigt, selvom barndomsklubben og Troels Bech kæmpede hårdt for at holde på ham endnu en omgang.
- Jeg var bange for at vende de samme sten, hvis jeg blev i Silkeborg endnu længere. Hvis Troels ikke var kommet, så var min afsked med Silkeborg nok også kommet lidt før. Der var en overgang, hvor jeg også gik lidt død og følte, at jeg kendte hver en detalje i hver en krog i den klub. De tanker fik Troels sparket væk. Han gav mig et anførerbind og flyttede mig både på og uden for banen. Næste gang jeg ser ham, kan han godt regne med at få et knus igen, siger Martin Ørnskov.
Han er godt klar over, at nogle vil undre sig over at 20 års læretid i Silkeborg ender med et skifte til Viking Stavanger. En norsk midterklub med et økonomisk stormvejr bag sig, der betyder, at egenkapitalen er skrumpet til 14 mio. kr. Men Martin Ørnskov vil gerne understrege, at der ligger en grundigere granskning bag end en lønseddel, der er dobbelt så stor som den, han fik i barndomsklubben.
- Stavanger har hele den pakke, jeg gerne ville have nu. Et stort stadion og super træningsfaciliteter. Men også et større historisk forventningspres om at være et tophold, end jeg har været vant til i Silkeborg, forklarer han.
Men han faldt først og fremmest for, at manager Åge Hareide og den tidligere Espanyol-træner Josep Ruiz kunne love ham en bærende rolle som leder på et hold, der skal levere resultater på grund af attraktiv fodbold i et system, der er nærmest identisk med det, Morten Olsen praktiserer på landsholdet. Martin Ørnskov håber, at han undgår igen at blive klubspilleren, der går tiden ud. At han kan hjælpe et ungt Stavanger-mandskab til den europæiske scene, så både landstræner Olsen og trænere i større europæiske klubber ser det nødvendigt at tage ham op på en højere hylde.
Den nye cheftræner Åge Hareide har samme ambition for sit særlige nyindkøb.
.
- Jeg har alle muligheder og forhåbninger om at kunne ringe og fortælle Morten Olsen, når Martin Ørnskov er klar til at spille for det danske landshold. Det har Morten Olsen vel også sendt et signal om, at han vil, når han udtog ham til ligalandsholdet.
