Chris Sørensen og hans holdkammerater var under pres i Skotland men stod distancen med ni mand mod 11.
OBs Chris Sørensen var naturligt nok i højt humør, da han efter dramaet i Fir Park i skotske Motherwell, hvor OB vandt 1-0 trods to udvisninger, skulle kommentere sejren på TV 3 PULS.
- Vi har det godt lige nu. Vi vidste, at det ville blive svært, og vi var da også under pres i store dele af kampen, konstaterede Chris Sørensen fra Skotland.
Især i kampens sidste kvarter var hektisk for fynboerne, hvor OB først fik udvist Espen Ruud, hvorefter Anders Møller Christensen røg samme vej - begge for to gule kort - inden Motherwell fik straffespark.
Men skotter kunne end ikke score på selv den største chance, og så vandt OB 1-0 (3-1 sammenlagt) og en plads i Europa League.
- Det var helt vildt til sidst. De spillede rigtigt skotsk og lossede bare bolden ind i feltet hele tiden og kæmpede for alle returbolde. Men vi havde marginalerne med os og stod distancen. Og vi er stolte over sejren. Og utroligt glade, lød det fra en meget tilfreds Chris Sørensen på TV 3 PULS.









