• Foto: Claus Bech Foto: Claus Bech

Nilsson: Ikke godt nok, FCK

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

FCK-træneren er langt fra tilfreds med klubbens europæiske sæson

Superligaen er godtkendt. Europa League er ikke godkendt. Så kort kan Roland Nilsson opsummere sin første halvsæson som cheftræner i FC København.

I Superligaen har klubben ved vinterpausen stadig et firepoints forspring til FC Nordsjælland. I Europa League ser det helt anderledes ud.

Før den sidste gruppekamp torsdag aften mod Standard Liege er københavnernes rolle udspillet, og tredjepladsen kan ikke ændres.

Læs også: Wiland finder sig ikke i FCK-kritik

Derfor bliver der for første gang i fem år ingen videre europæisk deltagelse efter nytår.

- Europa League er ikke godkendt. Ambitionerne var at gå videre, og vi har ikke præsteret godt nok. Det skuffer mig. Der har været et par gode halvlege rundt omkring, men vi har ikke spillet nogle gode hele kampe. Vi er blevet straffet meget hårdere i Europa end i Superligaen. Mange gange har vores modstandere ikke fået ret store chancer i Europa League, og alligevel har de scoret, fordi de har international klasse. Derfor er vi nødt til at blive endnu bedre til at holde vores modstandere fra chancer, siger FC Københavns cheftræner til sporten.dk.

Læs også: Lars Jacobsen i tvivl om fremtiden

Én sejr er, hvad det er blevet til for de danske mestre i Europa League. Den første kamp blev vundet 1-0 over Vorskla Poltava fra Ukraine i september.

Siden er det blevet til en 3-0 lussing fra Standard Liege, et hæderligt 2-2 nederlag til hannover 96, et 2-1 nederlag til Hannover 96 på hjemmebane og en kedelig uafgjort mod Vorskla Poltava i Ukraine.

- Vi har tabt vores fokus i flere af kampene og har i stedet jagtet målet. Vi har glemt nogle af vores aftaler, når vi først havde lukket et mål ind. Derfor har vi åbnet op bagom, og så går det galt. Jeg råbte meget højt i omklædningsrummet efter Standard Liege kampen. Vi var ikke klar, og vi var ikke stærke nok. Det var en stor skuffelse for mig, og det var hårdt at se holdet gå ned på den måde. Vi skal være langt bedre i de internationale kampe, konkluderer Roland Nilsson.

Læs også: FCK-træner bekymret for midtbanen

Torsdag aften skal de hvide løver for sidste gang på banen i år. De kan pænt takke af med en sejr, men det bliver ikke nemt.

Det er nemlig gruppens tophold, Standard Liege, der gæster Parken.
 
Til gengæld har københavnerne et 3-0 nederlag, der skal revancheres, så mestrene kan nå at tanke en smule selvtillid før juleferien, hvis de er i gear i alle 90 minutter.

- Vi møder et godt hold, der netop har slået Hannover, konstaterer Nilsson og fortsætter:

Læs også: FCK og AGF på ferie med 0-0

- Vi kunne godt tænke os at gøre en god præstation over en hel kamp. Det ville være godt at gå på vinterferie med, siger han.

Roland Nilsson glæder sig meget til den lange vinteropstart. Her vil han for alvor have tid til at sætte sit præg på holdet og bygge spillet helt op fra bunden. Derfor er det nærliggende at spørge ham, om det egentlig ikke passer ham meget godt, at FC København ikke har en Europa League 16-delsfinale i februar?

- Nej. For spillerne ville det være godt at have en kamp i februar at træne frem til. Der er rigtig lang tid til martsmåned, hvor Superligaen starter, og vi skal være meget opmærksomme på at holde spillerne oppe, når der ikke venter dem en stor kamp til februar, fortæller han.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt