Forestil dig, at din vægt bliver reduceret med op til 80 procent, mens du løber på et løbebånd. Det gør unægtelig løbeturen noget nemmere. Den funktion findes nu i en maskine til sportsudøvere, men kun rige klubber har råd til den.
Den amerikanske rumfartsorganisation NASA har lanceret en nye anti-tyngdekrafts maskine, som blandt andet giver skadede eller overbelastede sportsudøvere muligheden for en hurtigere rehabilitering. Desværre er prisen på maskinen så høj, at den har vakt vrede blandt professionelle fodboldklubber i Frankrig, da det kun er nyrige klubber som Monaco og Paris Saint-Germain, der har råd til den.
Maskinens består af et løbebånd indeni et trykkammer, hvor hovedfunktionen er, at den kan reducere vægten hos brugeren med op til hele 80 procent. Det betyder, at en skadet person kan påbegynde genoptræningen langt hurtigere.
Maskinen er allerede blev testet med gode resultater i USA, hvor stjerner som Lance Armstrong, Brett Favre og Shaquille O'Neal har været på løbebåndet. I Shaquille O'Neals tilfælde blev hans normale kampvægt på 147,4 kilo reduceret til vægten på en jockey eller en gymnast, skriver The Daily Telegraph .
NASA vil lancere maskinen til Europa, hvor prisen vil blive i omegnen af 500.000 kroner. Det er en pris, som i en økonomisk krisetid afskrækker mange klubber fra at købe den. Det franske sportsmedie Le10sport skriver på deres hjemmeside, at det kun er Paris Saint-Germain og Monaco, der har råd til vidundermaskinen, der har fået landets andre klubber til at protestere højlydt.









