Gary Speeds død har sat fokus på depressionen som et af fodboldens store tabuer
I fredags loggede Stan Collymore på Twitter for første gang i fire dage. Normalt er han på konstant, men i sidste uge havde han ikke overskud til det.
Siden tirsdag havde han ikke set dagslys, men var blevet i sin seng alle de lange dage. Det var begyndt 10 dage forinden, da han pludselig følte angst. Ikke som en frygt for noget eller nogen. Bare angst. Siden havde han ikke sovet i tre døgn. Så vendte det, og han blev ramt af et enormt søvnbehov, der tvang ham til at sove i 18 af døgnets 24 timer.
Da Stan Collymore i fredags igen satte sig til computeren og loggede på Twitter, var det for at fortælle verden, at han befandt sig i en tung depression. Et af fodboldverdenens sidste tabuer.
16 tweets senere havde han talt ud, og først næste morgen loggede han på igen. Det var klokken 04.48, og han var lysvågen.Stan Collymore er manden de kaldte gal, da han karrieren igennem floppede, selvom han i 1995 blev købt til Liverpool som et kæmpetalent for et beløb på 8,5 mio. pund, hvilket dengang var britisk transferrekord. I virkeligheden var han bare deprimeret. Det satte han sig denne tidlige fredag morgen og skrev to A4-sider om, som han linkede på Twitter.
Et døgn senere rystedes Storbritannien af nyheden om, at Gary Speed var fundet hængende død i sit egen hjem. På samme tid var spekulationerne både mange og få. For alle teorier blev vendt, men omvendt var det hurtigt at oplagte forklaringer som utroskab, problemer på jobbet eller misbrug var uholdbare.
Men depression hang ved som en forklaring, der ikke kunne udelukkes. Og da Gary Speeds agent, familiens talsmand Hayden Evans, tirsdag benægtede, at det skulle være en forklaring, kunne det såmænd lige så godt være en bekræftelse af mental sygdom som fodboldens største tabu. Efter homoseksualitet.
Stan Collymore var en af de første, der åbent fortalte om sin sygdom. I Tyskland meddelte supertalentet Sebastian Deisler for få år siden, at også han var deprimeret og trak fodboldstikket ud for en periode, og i september i år lod Hannover 96' s målmand Markus Miller sig indlægge med depression.
Han var tragisk nok efterfølgeren til Robert Enke, der depressiv begik selvmord i 2009, og for nu at blive i Tyskland dukkede depressionens monster frem igen, da dommeren Babak Rafati i forrige uge blev fundet i et badekar med håndleddene skåret til blods. Da han kom til live, fortale han, at han var deprimeret.
- Fodboldens evne til at vende op og ned på livet ved et enkelt pust i dommerens fløjte, gør det næsten for nemt at blive revet med. Det ene øjeblik går alt godt, men sekundet efter kunne intet se værre ud. Somme tider er presset simpelthen for voldsomt. Misforstå mig ikke; jeg siger ikke, at alle, der er involveret i topsport, er ramt af uoprettelig depression, men størstedelen af os er ramt af presset. Lige fra avisernes redaktører til de fans, der går på arbejde mandag morgen med usikkerheden om, hvorvidt de har råd til at fylde bilen op med benzin, men som alligevel køber endnu en fodboldbillet til 40 pund næste lørdag.
Sådan skriver The Secret Footballer, den hemmelige fodboldspiller, der stadig er en del af en Premier League-klub, og som skriver indsigtsfulde klummer i den seriøse avis The Guardian, men hvis identitet endnu ikke er blevet afsløret. Sikkert er det, at han ved, hvad han skriver om. I dette tilfælde om depressionen, fodboldens undertrykte lidelse, som han kalder den, og som han selv blev ramt af i 2002.
- Desværre er mental sygdom blandt de velhavende, og især blandt sportsfolk, der hyldes af folk for at udføre det job de elsker, et svært begreb at kapere. Ordet depression lider af et træt omdømme, og det lader ikke til at have slået igennem som eksempelvis post-traumatisk stress-symptom, skriver han.
På Twitter kæmper Stan Collymore sin egen kamp for, at vinde forståelse for depressionens karakter. Den lange fortælling om angst, søvnproblemer - depression - som han den tidlige lørdag i sidste uge fortalte om, blev anbefalet mere end 5.000 gange på Facebook, og Gary Speeds død gav den ekstra opmærksomhed.Ikke mindst timingen i forhold til den. Stan Collymores kommentar til dødsfaldet var smuk og enkel.
- Mine inderligste kondolencer fra min familie til Mr. og Mrs. Speed og Garys to drenge. Bange og forvirrede som jeg er sikker på, mange er lige nu.« Resten af dagen sendte han henvisninger til talkshows og artikler om depression på nettet. Han sluttede dagen på Twitter med et skannings-billede af en rask og en depressionsramt hjerne, der viste tydelige forskelle på de to. Og som han skrev: "Ikke gal, svag eller ond. Blot syg. Godnat."
